airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

NemID nøglekort

Der findes specifikke oplysninger for din kommune

Vælg kommune
NemID nøglekort
Nøglekortet er en liste med engangskoder til log-in med NemID. Engangskoderne kaldes for nøgler; deraf navnet nøglekort. Hver nøgle på kortet har et nummer - et nøglenummer. Derudover er hvert nøglekort angivet med et unikt nøglekortnummer. Kortet er et lille papkort på størrelse med et kreditkort, hvor nøglerne er påtrykt. Det er personligt og passer kun til dit NemID, og det er derfor vigtigt, at du passer godt på det og opbevarer det et sikkert sted, f.eks. i din pung sammen med dine andre vigtige papirer.

Pas på dit nøglekort
  • Nøglekortet er personligt og skal opbevares utilgængeligt for andre
  • Nøglekortet må aldrig opbevares sammen med din adgangskode
  • Du modtager automatisk et nyt nøglekort, inden du har brugt alle nøglerne på kortet
  • Mister du nøglekortet eller har mistanke om misbrug, skal du straks spærre det

Nyt eller ekstra nøglekort
Du får automatisk et nyt nøglekort, når du er ved at løbe tør for nøgler.

Hvis du vil bestille ekstra nøglekort, f.eks. hvis du skal ud at rejse i en længere periode, kan du gøre det med det samme via NemID-selvbetjening. Du kan bestille op til 3 ekstra nøglekort ad gangen.

Mistet eller spærret nøglekort
Hvis du har mistet dit nøglekort, eller hvis du har været nødt til at spærre det, kan du bestille et nyt kort uden at skulle logge på selvbetjeningen.

Du kan bestille et nyt nøglekort online på nemid.nu. Du skal kun bruge dit
  • bruger-id
  • og din adgangskode

Dit aktive nøglekort spærres automatisk, når du bestiller et nyt.

I nogle banker er det også muligt at få udleveret et nøglekort. Spørg i din bank, om dette er muligt.
Relaterede artikler