airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Sikkerhed til søs – Råd og krav

Der findes specifikke oplysninger for din kommune

Vælg kommune
Generelt
På havet er der langt til den nærmeste hjælp. Derfor skal du altid sejle ansvarligt. Det betyder, at du skal gøre, hvad du kan for at undgå ulykker og samtidig være godt forberedt, hvis der alligevel skulle ske en ulykke.

Se AjunngiLars kampagnens Facebookside.
Ansvarlig adfærd
For at undgå ulykker og minimere deres omfang, hvis de alligevel indtræffer, bør du:
  • Holde din båd og motor ved lige
  • Medbringe sikkerhedsudstyr
  • Lære at svømme
  • Undersøge vejrforholdene, før du sejler
  • Altid at oplyse hvor du tager hen
  • Huske varmt tøj
  • Lære at sejle
  • Være forsigtig, når du bevæger dig på båden
  • Altid at blive ved båden, hvis den kæntrer
  • Aldrig sejle mens du er påvirket af alkohol

Det er lige så uansvarligt og farligt at sejle som at køre i bil, når du har drukket alkohol. Forvolder du skade, mens du er påvirket af alkohol, vil du blive straffet i henhold til kriminalloven. Det vil sige, at straffen kan variere fra bøde til dom for uagtsomt manddrab, afhængig af hvilken skade du forvolder.
Udstyr
For at undgå ulykker og minimere deres omfang, hvis de alligevel indtræffer, bør du også medbringe:
  • VHF
  • GPS
  • Søkort
  • Nødraketter, nødblus, røgsignal og spejl
  • Pøs eller lænsepumpe
  • Flydedragt med reflekser
  • Folietæppe og varmt tøj
  • Årer
  • Drivanker, ankergrej og tovværk
  • Redningsveste til alle ombord

Du har pligt til at have redningsveste med til alle ombord på din båd. Har du ikke det, kan du få en bøde.

Bemærk
Det er strafbart at sejle uansvarligt.

Du kan læse mere om regler for sejlads og hvilket udstyr, du skal medbringe på Søfartsstyrelsens hjemmeside.
Departementet for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infrastruktur og Bolig
Imaneq 1A - 601
Postboks 909
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: box909@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl