Du kan stadig ikke hente din bopælsattest. Du kan heller ikke få dit barn skrevet op til en dagsinstitutionsplads eller meldt ud af en daginstitution, eller få skrevet op på en venteliste. Kommunerne ejer disse selvbetjeningsløsninger. Har du spørgsmål omkring disse, skal du derfor henvende dig til din kommune.

Rettigheder og pligter

Alle i Grønland skal ideelt set kunne forsørge sig selv igennem et arbejde. Det er dog ikke alle, der har eller kan finde et arbejde. Har du af den ene eller anden årsag mistet dit arbejde eller er du blevet ledig efter afsluttet uddannelse, skal du så hurtigt som muligt sørge for at blive registreret som ledig.

Som registreret ledig har du både rettigheder og pligter.

Du kan i særlige tilfælde søge dispensation eller friperiode fra nogle af dine pligter som ledig.

 

Er du ledig og modtager du økonomiske støtte fra det offentlige, har du pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at du:

  • Skal tage imod anvist arbejde
  • Skal deltage, når din handlingsplan bliver lavet
  • Skal møde op til aftalte tilbud om aktivering, beskæftigelse eller opkvalificering
  • Skal raskmelde dig, så snart din sygeperiode ophører
  • Løbende skal bekræfte, at du står til rådighed for arbejdsmarkedet

Løbende bekræftelse
Du skal møde personligt op på dit lokale arbejdsmarkedskontor, for at bekræfte at du er ledig. Hvor ofte du skal bekræfte, at du er ledig, varierer fra kommune til kommune. Desuden har de enkelte arbejdsmarkedskonterer forskellige henvendelsesdage.

Forsømmelse af pligter
Forsømmer du dine pligter uden gyldig grund, mister du retten til økonomisk støtte i 4 uger. Det kaldes karantæne. Får du arbejdsmarkedsydelser, bliver ydelsen beregnet på ny, når de 4 uger er gået. Det betyder, at ydelsen bliver mindre, fordi du ikke har haft en indtægt de sidste 4 uger.

Forsømmer du dine pligter på grund af helbredsmæssige problemer, skal du aflevere en lægeerklæring til arbejdsmarkedskontoret som dokumentation for, at du har været lovligt undskyldt. Kommunen betaler for lægeerklæringen.

Forsømmer du dine pligter på grund af børnepasningsproblemer, skal du dokumentere overfor arbejdsmarkedskontoret, at du har fået tilmeldt barnet til vuggestue, børnehave eller fritidsordning.

 

Hvis der sker ændringer i dine private forhold, der kan medføre, at din økonomiske støtte skal begrænses, ophøre eller kræves tilbagebetalt, har du pligt til at meddele det til arbejdsmarkedskontoret. Det kan f.eks. være hvis du:

  • Har fået arbejde
  • Er flyttet
  • Får en anden form for offentlig hjælp, herunder arbejdsskadeforsikring
  • Får udbetalt feriepenge eller overskydende skat
  • Af andre årsager kan klare dig selv økonomisk

Hvis du ikke meddeler arbejdsmarkedskontoret om ændringerne, kan det medføre, at du skal betale den økonomisk støtte, du allerede har fået, tilbage.

Bemærk
Flytter du til en anden by, mens du er registreret som ledig, skal du meddele din flytning til fraflytningskommunen. Fraflytningskommunen er den kommune du flytter fra. Herefter skal du bekræfte, at du er ledig på arbejdsmarkedskontoret i din nye hjemkommune.

Har du fået lavet en handlingsplan, kan arbejdsmarkedskontoret i din nye hjemkommune indhente den fra din gamle kommune.

 

Som registreret ledig har du en række rettigheder. Afhængig af din situation kan du f.eks. være berettiget til at:

  • Få lavet en personlig handlingsplan
  • Modtage arbejdsmarkedsydelser
  • Modtage offentlig hjælp
  • Modtage arbejdsskadeforsikring
  • Starte et revalideringsforløb

Handlingsplan
Når du er blevet registreret som ledig, kan du få udarbejdet en personlig handlingsplan. En handlingsplan er en beskrivelse af, hvad du skal gøre for at forbedre dine muligheder for at komme i arbejde. Det kan f.eks. være, at du skal anvises til nyt job, i aktivering, revalideres eller på kursus.

Arbejdsmarkedsydelser
Arbejdsmarkedsydelser er en økonomisk støtte du kan få i:
  • Uforskyldte ledighedsperioder
  • Hjemsendelsesperioder
  • I sygdomsperioder

Arbejdsmarkedsydelser beregnes på baggrund af dine beskæftigelsestimer de sidste 13 uger. Derfor har du ikke ret til arbejdsmarkedsydelser, hvis du kommer direkte fra uddannelse. I stedet kan du søge om offentlig hjælp.

Offentlig hjælp
Offentlig hjælp er en økonomisk støtte du kan få, når alle andre muligheder er udtømte.

Arbejdsskadeforsikring
Har du fået en arbejdsskade, der gør, at du ikke kan arbejde på fuld tid, har du ret til en arbejdsskadeforsikring. Arbejdsskadeforsikringen skal godtgøre for den tabte arbejdsfortjeneste, der følger af din arbejdsskade.

Revalidering
Revalidering er en hjælp til personer mellem 18 og 63 år, der på grund af f.eks. helbredsforhold eller sociale årsager har svært ved at få eller varetage et arbejde.

Revalideringstiltag kan f.eks. være:
  • Arbejdsprøvning
  • Hjælp til uddannelse eller videreuddannelse
  • Omskoling til andet arbejde

 

Du kan i særlige tilfælde undlade at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og samtidig beholde retten til økonomisk støtte fra det offentlige. Det kan f.eks. være, hvis du lider af en kronisk sygdom. Du skal i så fald dokumentere, hvorfor du ikke kan arbejde, i form af en lægeerklæring.

Friperiode
Du kan få op til 2 ugers friperiode. I din friperiode fortsætter du med at modtage offentlig økonomisk støtte, men du skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet og du skal ikke bekræfte, at du er ledig. Du skal aftale friperioden med din sagsbehandler, inden denne afholdes.

 

Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.