Selvstyret opfordrer virksomheder, myndigheder og borgere til ikke at rejse - Læs mere informationer på nun.gl

Digital Post for personer uden for kommunal inddeling

Ansøg om fritagelse her

Fra den 1. januar 2021 bliver det lovpligtigt for alle borgere, 15 år og derover, at modtage Digital Post fra offentlige myndigheder i Grønland.

Borgere, uden for den kommunale inddeling, er også forpligtet til at modtage digital post. Som borger bliver du ikke automatisk fritaget fra tilslutning til Offentlig Digital Post. Hvis du ønsker at søge om fritagelse, skal du derfor selv ansøge om det.

Borgere uden for kommunal inddeling er ofte uden for rækkevidde af internetforbindelse. De kan derfor have svært ved at tjekke deres digitale postkasse.

Der findes to muligheder for personer registeret uden for den kommunale inddeling. Mulighederne er som følgende:

  1. Du kan ansøge om at give fuldmagt til læseadgang til en ven, et familiemedlem eller anden pårørende
  2. Du kan ansøge om fritagelse fra tilslutning til Offentlig Digital Post

 

Der er ikke nogen kriterier, du skal opfylde for at give fuldmagt til læseadgang til en pårørende.

Hvis du ønsker at blive fritaget fra Digital Post, da skal du opfylde mindst ét af følgende kriterier:

  • Født før 1. januar 1950
  • Have en fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse
  • Ikke have adgang til en computer eller andet elektronisk udstyr med internetforbindelse
  • Ikke længere har fast bopæl i Grønland
  • Har sprogbarriere
  • Ikke kan skaffe NemID eksempelvis pga. ophold i udlandet
  • Har bopæl i et område, hvor der ikke er adgang til internetforbindelse

 

Det er gratis for borgere at benytte e-Boks. Der er ikke et maksimum for, hvor meget digital post der kan være i din digitale postkasse.

 

Hvis du er registreret uden for kommunal inddeling og ikke har mulighed for at tjekke din digitale postkasse, men ikke ønsker at blive fritaget, da kan du indsende en webblanket og ansøge om at give fuldmagt til læseadgang.

Du kan på den måde få en nær ven, et familiemedlem eller anden pårørende, til at hjælpe dig med at tjekke din digitale postkasse.

Når du ansøger online skal du bruge dit NemID.

Klik her for at ansøge om at give fuldmagt til læseadgang online

 

Hvis du er registeret uden for kommunal inddeling, og dermed ikke har en fast adresse registreret i en grønlandsk kommune, kan du søge om fritagelse.

Din digitale post vil dermed blive sendt i fysisk form, til din registrerede adresse uden for Grønland.

Når du ansøger online skal du bruge dit NemID.

Klik her for at ansøge om fritagelse online

 

Når du har indsendt en online ansøgning om enten fuldmagt til læseadgang eller om fritagelse, får du svar på ansøgningen kort tid efter indsendelsen af webblanketten.

  • Ved indsendelse af din ansøgning til at give fuldmagt til læseadgang, vil din ansøgningsblanket blive registreret i fuldmagtssystemet hos e-Boks. Du får svar tilbage når din fuldmagts-registrering er gået igennem.

  • Hvis du bliver fritaget, vil sagsbehandleren registrere fritagelsen i et system. Herefter vil du blive registreret til, ikke at modtage digital post, men papirpost.

Får du afslag på din ansøgning om fritagelse, modtager du en skriftlig tilkendegivelse af afslaget fra digitaliseringsstyrelsen.

 

Der kan ikke klages over myndighedens afgørelse.

 

Skrevet af: Digitaliseringsstyrelsen

Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.