Du skal fremvise legitimation med billede eller to legitimationsdokumenter uden billede. 
Ved fremmøde i borgerservice kan du medbringe og fremvise ét af de nedenstående legitimationsdokumenter med billede:
Medbring ét af følgende dokumenter:
    - Kørekort udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Kørekort-app udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Pas med CPR-nummer udstedt i Danmark, Grønland eller på Færøerne
 
    - Opholdstilladelse med billede og CPR-nummer udstedt i Danmark af Udlændingestyrelsen eller Udenrigsministeriet
 
    - Udenrigsministeriets ID-kort udstedt i Danmark
 
Alternativt er følgende dokumenter gældende:
    - Opholdstilladelse med billede udstedt i Danmark
 
    - Pas uden CPR-nummer udstedt i Danmark, Grønland eller på Færøerne
 
    - Pas udstedt af andet land end Danmark, Grønland eller Færøerne
 
    - Nationalt identitetskort udstedt af andet land end Danmark, Grønland eller Færøerne
 
    - Legitimationskort med billede udstedt af kommune i Danmark eller Grønland
 
... sammen med ét af følgende dokumenter:
(CPR-nummer skal fremgå af dokumentet)
    - Sundhedskort, særligt sundhedskort eller sundhedskort-app udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Bopælsattest udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Personattest udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Dåbsattest udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Fødselsattest udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Bevis for udstedelse af CPR-nummer på Færøerne (kun gældende hos Rigsombudsmanden på Færøerne)
 
    - Årsopgørelse fra seneste afsluttede skatteår eller forskudsopgørelse for indeværende skatteår (årsopgørelsen eller forskudsopgørelsen kan ikke kombineres med dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse)
 
    - Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (maksimalt 3 måneder gammel) (dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse kan ikke kombineres med årsopgørelsen eller forskudsopgørelsen)
 
Ellers er kombinationen af to af følgende dokumenter krævet:
(CPR-nummer skal fremgå af mindst ét dokument)
    - Personattest udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Dåbs- og fødselsattest udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Sundhedskort, særligt sundhedskort eller sundhedskort-app udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Bopælsattest udstedt i Danmark eller Grønland
 
    - Opholdstilladelse med billede udstedt i Danmark
 
    - Legitimationskort med billede udstedt af kommune i Danmark eller Grønland
 
    - Bopælsattest udstedt på Færøerne
 
    - Fødsels- og dåbsattest udstedt på Færøerne
 
    - Fødsels- og navneattest udstedt på Færøerne
 
    - Bevis for udstedelse af CPR-nummer på Færøerne (kun gældende hos Rigsombudsmanden på Færøerne)
 
    - Årsopgørelse fra seneste afsluttede skatteår eller forskudsopgørelse for indeværende skatteår
 
    - Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (maksimalt 3 måneder gammel)
 
Hvis den anvendte legitimation ikke indeholder et cpr-nummer, skal du også medbringe dokumentation på dit cpr-nummer.
Bemærk:
    - Legitimationsdokumentet skal være gyldigt. For eksempel må passet eller kørekortet ikke være udløbet. Midlertidigt kørekort kan ikke benyttes. 
 
    - Legitimationen skal medbringes i fysisk format - kun kørekort og sundhedskort understøttes digitalt via henholdsvis Kørekort-appen og Sundhedskortet-appen.
 
Har du skiftet navn? Legitimationen er kun gyldig, hvis dit nuværende navn i CPR er det samme som i legitimationen. Vielsesattester, navneattester og lignende accepteres ikke som bevis på, hvorfor legitimationen stadig har det tidligere navn.