Selvbetjeningsløsningen ”Daginstitutioner - Indmeldelse, udmeldelse og betaling” for Kommuneqarfik Sermersooq er pt. nede. Vi arbejder på at få rettet fejlen. Vi beklager ulejligheden. V.h. Kommuneqarfik Sermersooq

Sådan får du MitID

MitID er dit digitale identifikationsmiddel og skal være med til at sikre, at du kan færdes trygt på nettet.

Helt enkelt forklaret, så er MitID et digitalt bevis på din identitet, der bekræfter at du er dig.

Du skal bruge MitID, når du fx skal kunne bevise hvem du er, fx når du skal overføre penge i netbank eller logge på sullissivik.gl.

MitID findes som app, kodeviser, kodeoplæser og chip

Sådan får du MitID

  • Du kan få MitID via MitID appen, hvis du har et pas og en smartphone
  • Du kan få MitID hos borgerservice eller bygdekontoret, selv hvis du ikke har et pas. Du kan læse mere under afsnittet MitID på Borgerservice og bygdekontore

Der er visse krav til din computer, mobiltelefon og tablet for at du kan bruge MitID. Du skal sørge for, at din telefon og/eller tablet er opdateret, og ligeledes at din internetbrowser og MitID app er opdateret.

Læs om de tekniske krav på MitID.dk

Du skal kunne opfylde en række betingelser for at få MitID.

Tre af de vigtigste betingelser er:

  • Din identitet skal kunne fastslås med sikkerhed, før du kan få MitID.
  • Du må ikke dele MitID, dit bruger-ID eller dine koder med andre.
  • Du skal kunne håndtere MitID sikkert og forsvarligt.

Aldersgrænsen for at få MitID er 13 år. Dog kan de enkelte udbydere af en selvbetjeningsløsning eller onlinetjeneste sætte en højere aldersgrænse for brugen af deres løsning eller tjeneste.

Kontakt din bank for adgang til net- og mobilbank for unge under 13 år.

Skrevet af: Digitaliseringsstyrelsen

MitID support i Danmark

Telefon: +45 33 98 00 10
E-mail:  MitID support

Åbningstider
- Mandag til fredag kl. 05.00-17.00. (Grønlandsk tid)
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 07.00-13.00. (Grønlandsk tid)

 

Bemærk:
Kontakt til den danske MitID support foregår på dansk.

Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.