Motorafgift

Motorafgift er en afgift, du som køretøjsejer betaler, for at benytte de offentlige veje.

Både du som privatperson og som virksomhed, der ejer et motorkøretøj skal betale motorafgift.

Der er visse former for køretøjer, der er fritaget for motorafgift.

Afgiftspligt gælder for følgende motorkøretøjer:

  • Personbiler
  • Motorcykler
  • Lastbiler
  • ATV
  • Varebiler
  • Traktor
  • Elbiler
  • Hyrevogn
  • Bus som ikke fast køreplan
  • Tankbil

Køretøjer som er fritaget for motorafgift
  1. Brandbiler
  2. Ambulancer og Politibiler
  3. Fremmede magters diplomatiske eller konsulære repræsentationer eller de medlemmer af repræsentationens personale, der ikke er danske statsborgere. Eks. Udsendte Diplomater som har fast bopæl i Grønland.
  4. Fåre- og rensdyrholderes motorkøretøjer der anvendes erhvervsmæssigt. (Hvis de befinder sig uden for by og bygd, og der kun er ganske få andre motorkøretøjer på stedet.)
  5. Snescootere og Entreprenørmaskiner (De er ikke omfattet af begrebet motorkøretøj)
  6. Landstyret, eller den landstyret bemyndiger dertil, kan indrømme afgiftsfritagelse for invalidemotorkøretøjer, rustvogne og motorkøretøjer, som benyttes til rutine buskørsel som køre i byen.

Beløbet for motorafgiften afhænger af hvor meget det enkelte køretøj vejer:

Køretøjets vægt, indtil 1.000 kg
Afgift per halvår: 3.277 kroner (Det samlede beløb per år: 6.554 kr.)

Køretøjets vægt, fra 1.001 til 1.200 kg
Afgift per halvår: 5.024 kr. (Det samlede beløb per år: 10.049 kr.)

Køretøjets vægt, fra 1.201 til 1.500 kg
Afgift per halvår: 5.373 kr. (Det samlede beløb per år: 10.747 kr.)

Køretøjets vægt, fra 1.501 til 1.800 kg
Afgift per halvår: 7.615 kr. (Det samlede beløb per år: 15.231 kr.)

Køretøjets vægt, over 1.800 kg
Afgift per halvår: 8.787 kr. (Det samlede beløb per år: 17.575 kr.)

Motorcykler
Afgift per halvår: 1.770 kr. (Det samlede beløb per år: 3.540 kr.)

Bemærk
Afgiften for motorvogne, der alene anvender el eller brint som drivmiddel, samt plug-in-hybridbiler, som anvender genopladelige batterier til energilagring udgør årligt kr. 6.554 har virkning første gang for afgiftsperioden 1.april 2020.

Mindre terrængående motorkøretøjer med 4 hjul (ATV) eller mere, første gang den 1. april 2021 reduceres beløbet fra 3.277 kr. til 2.000 kr. afgift per år, dvs. halvårlige afgift er 1.000 kr.

Udbetaling
Skattestyrelsen laver udbetalinger når motorkøjetøjets ejer har betalt for meget i motorafgift, eller f.eks. motorkøjetøjet er afmeldt inden afgiftsperiode og BPS-betalingen var gået igennem alligevel.

Du, som motorkøjetøjsejer tager til politikontoret og få til- og afmeldt et motorkøjetøj.

Politikontoret udarbejder registreringen eller afmeldelsen for dig som de sender videre til Afgiftskontoret i Skattestyrelsen, som opkræver motorafgift eller ophører opkrævning af afgift ud fra givne oplysninger.

Afmelding af automatisk betaling
Ved ejerskifte, skal ejeren selv afmelde automatisk betaling via sin egen webbank eller ved at henvende sig til sit pengeinstitut.

Politiet sender til- og afmeldingsblanketter til Skattestyrelsen, som gælder for alle motorkøretøjer med afgiftspligt og som er fritaget for motorafgift.

Skattestyrelsen vil registrere motorkøretøjet og opkræve motorafgiften, på baggrund af de indsendte til- og afmeldingsblanketter fra Politiet.

Når du betaler din motorafgift er det landskassen der modtager din betaling til motorafgift af motorkøretøj.

Ejerskifte for motorkøretøj
Motorafgiften vil ikke blive påvirket af ejerskifte, fordi det er ejeren til køretøjet der skifter og ikke selve køretøjet. Det betyder at motorafgiften følger med motorkøretøjet.

F.eks. hvis du køber en brugt bil i januar, kan motorafgiften være betalt i oktober, og du vil derfor først blive opkrævet for at betale motorafgift 1. april.
Afgiften er betalt frem til 31 marts hos den person der sælger bilen til dig, hvor sælgerens navn stod på motorkøretøjets motorafgiftsperioden.

Sælger af motorkøretøj
Afgiftskontoret vil gennemgå sælgers konto hos afgiftskontoret, for at se om sælger har gæld eller tilgodehavende på tidligere motorafgiftsperioder.

Viser det sig at sælger har resterende gæld til motorafgift, vil sagen blive overført til inddrivelse, som vil opkræve betaling af gælden.

Afmelding af motorkøretøj
Når et motorkøretøj afmeldes skal den for meget betalte afgift tilbagebetales til ejeren der afmelder køretøjet, det sker den 1. i måneden efter afmelding.
Ved udbetaling af for meget betalt motorafgift sker der automatisk modregning af eventuelle gæld til det offentlige hos ejeren. Sagsbehandler laver et udbetalingsbilag, hvor det vil fremgå hvad man betaler for.

Hvis det viser sig, at ejer af motorkøretøjet har gæld til motorafgiftsperioden, vil sagen blive overført til inddrivelse, som vil opkræve betaling af gælden. Sagen der bliver sendt til inddrivelse vil indeholde:

  • Debitorkontoudskrift (Ejers kontoudskrift hos afgiftskontoret)
  • Kopi af registreringsattest/afmeldingsattest for motorkøretøjet

Hvis du ikke betaler motorafgiften til tiden, sender Skattestyrelsens afgiftskontor en rykker til dig med en tillægsafgift på 500 kr. som du skal betale ovenpå køretøjets motorafgift.

En rykker bliver sendt mellem 15. maj – 20. maj og 15. nov – 20. nov.

På rykkeren vil du blive oplyst, at du har en betalingsfrist på 8 dage, til at betale motorafgiften og tillægsafgiften. Det vil også stå, at Politiet vil fjerne motorkøretøjets plade, hvis beløbet ikke bliver betalt til bank konto 6471 1000842 gennem en bank overførsel inden for de 8 dage. Når du betaler afgiften inden for 8 dage, skal du sende kvittering for betalingen til afgift@nanoq.gl

Hvis du har planer om at afmelde køretøjet, skal du gøre det inden næste halvårlige motorafgiftsperiode. Hvis afmeldingen sker efter kommende halvårlige motorafgiftsperiode og du endnu ikke har betalt for motorafgift på køretøjet du vil afmelde, skal du betale for rykkeren og motorafgiften for bilen.

Køretøjets nummerplade bliver fjernet
Har afgiftskontoret ikke modtaget betaling for motorafgiften 4 uger efter de har sendt dig en rykker, sender afgiftskontoret en anmodning til Politiet om at fjerne nummerpladen på dit køretøj.

Politiet beholder gerne nummerpladerne 3-10 dage uden at afmelde og destruere nummerpladerne, så ejeren af køretøjet har en chance for at få afklaret og eventuelt betalt motorafgiften og tillægsafgiften, så politiet kan udlevere nummerpladerne igen.

Bemærk
Når du som bilejer har betalt din gæld inden for 8 dage, hvor rykkeren blev sendt til dig, skal du sende en kvittering af indbetaling af motorafgiften til Skattestyrelsen, så de kan anmode Politiet om annullering af fjernelse af nummerplade.

Du skal betale motorafgift 2 gange om året, hver halve år:

Halvår April - september Oktober - marts
Faktura udsendes Via BS 20. marts Via BS 20. september
Forfaldsdato 1. april 1. oktober
Sidste betalingsdato 30. april 31. oktober

Bemærk
Hvis betalingsfristen ligger på en helligdag, er det efterfølgende hver dag, der er en betalingsfrist.
For eksempel, ligger betalingsfristen 30. april 2023 på en helligdag, så bliver den nye betalingsfrist 1. maj 2023.

Første gangs bilejer
Første gangs bilejere skal indbetale motorafgiften til bank konto 6471 1000842 med nummerplade som (Eks. GLXXXXX eller GRXXXXX) som tekst.

Allerede bilejere
Skattestyrelsen sender en opkrævning som BS indbetalingskort (FI indbetalingskort) til dig, hvor beløbet for motorafgiften står. Du kan betale motorafgiften gennem din netbank eller gennem et pengeinstitut.
Hvis du har lavet en BS aftale gennem din netbank, betaler du motorafgiften, hvor pengene bliver trukket automatisk fra din bank konto, BS sender dig et brev om beløbet du betaler.

Skatterådet behandler klager over Skattestyrelsens afgørelser i sager om motorafgift.

Hvis du vil klage over en afgørelse, skal du indgive en skriftligt klage til Skatterådet med begrundelse.

I din klage skal du medtage følgende dokumenter:

    1) Den afgørelse, du klager over
    2) Den sagsfremstilling, du har fået tilsendt, i de tilfælde, hvor der er udarbejdet en sagsfremstilling
    3) Dokumenter, som du ønsker at anvende som dokumentation

Du kan sende din klage til:

Skatterådet
Finansdepartementet
Postboks 1605
3900 Nuuk
oed@nanoq.gl

Skrevet af: Afgiftskontoret

Skattestyrelsen - Qaqortoq
Havnevej B-1338
Postboks 521
3920 Qaqortoq

Telefon: 34 60 60
Fax: 31 16 77
E-mail: tax@nanoq.gl

Åbningstider:
Mandag: 10.00 - 15.00
Tirsdag: 10.00 - 15.00
Onsdag: LUKKET
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 15.00
Afgiftskontoret
Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk

Telefon: 34 60 86
Fax: 32 20 42
E-mail: Afgift@nanoq.gl
Hjemmeside: aka.gl

Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk

CVR-nummer 19785386
Telefon: 34 65 10
E-mail: tax@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl


Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.