Tilbud til Juridisk faderløse

Alle har ret til at kende sin far. Efter Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland trådte i kraft den 1. juni 2014, har juridisk faderløse fået flere rettigheder.

Med denne lov er du som juridisk faderløs sikret følgende rettigheder:

• Du kan starte en faderskabssag for at slå fast, hvem din far er
• Når det er fastslået, hvem din far er, har du arveret efter din far og hans slægt
• Du kan også tage din fars efternavn

Betydningen af at være juridisk faderløs blev afdækket i 2017. Du kan læse afdækningen her.

Der er også lavet en afdækning af antallet af nulevende juridisk faderløse, som du kan læse her.

På baggrund af afdækningen iværksættes der i 2019 og frem til 2023 et tilbud der består af terapeutisk behandling til bearbejdelse af påvirkningen af det at være juridisk faderløs.

Du kan som juridisk faderløs få gratis terapeutisk behandling af en psykolog. Psykologen kan hjælpe dig med at overkomme de udfordringer, som du kan have af at være vokset op som juridisk faderløs.

Juridisk faderløse behandles under den familieretlige lovgivning, som ikke er hjemtaget til Grønland. Derfor er tilbuddene resultatet af et samarbejde mellem Naalakkersuisut og Social- og Indenrigsministeriet i Danmark.

For at kunne benytte sig af den terapeutiske behandling skal du være juridisk faderløs.

Du er juridisk faderløs, hvis:

• Du er født i Vest- eller Sydgrønland før 1. juni 1963
  eller i Nord- eller Østgrønland før 1. juli 1974, og din mor og far var ikke gift med hinanden ved fødslen.
  
  
• Du er født i Vest- eller Sydgrønland 1. juni 1963
  eller senere eller i Nord- eller Østgrønland 1. juli 1974 eller senere, din mor og far var ikke gift med hinanden ved fødslen, og en eller flere mænd ved en faderskabsdom blev anset som bidragspligtig(e).

Når du ringer ind, vil en telefonrådgiver stille dig nogle spørgsmål for at sikre, at du får den rette behandling.

For at få gratis terapeutisk behandling, skal du kontakte 34 50 50 i tidsrummet 16.00-20.00 på onsdage. Derfra kan du blive visiteret videre til en psykolog.

Det koster noget at ringe op til 345050. Det er ikke muligt at oprette et telefonnummer, som det er gratis at ringe til. Hvis du giver den telefonansvarlige dit telefonnummer, kan den telefonansvarlige dog ringe dig op, så dine udgifter mindskes.

Du kan som juridisk faderløs eller mor til et juridisk faderløs, starte en faderskabssag, for at finde ud af hvem der er din far, eller hvem der er far til dit barn. Det gør du ved at skrive til den relevante kredsret.
Du behøver ikke at vide, hvem din far er for at anlægge en faderskabssag.

Hvis du bor i Grønland, skal faderskabssagen behandles af kredsretten, hvor du bor.

Hvis du ikke bor i Grønland, skal faderskabssagen behandles af kredsretten, hvor der bor en mand du mener, er din far. Hvis denne mand er død, skal sagen behandles af den kredsret, der behandler eller behandlede hans dødsbo.

I øvrige situationer skal sagen behandles af Sermersooq Kredsret. Det gælder eksempelvis hvis du ikke ved, hvem der kan være din far, eller hvis du ikke kender hans adresse.

Hvis der tidligere er afsagt en faderskabsdom, og en eller flere mænd blev dømt som bidragspligtig(e), men ingen blev dømt som far til dig, skal faderskabssagen behandles af den ret, der sidst har afsagt dom i sagen.

Du kan starte en faderskabssag ved at skrive til kredsretten, der hvor du bor.
Er du mor til en juridisk faderløs, der vil starte en faderskabssag, skal du skrive til kredsretten der, hvor din datter eller søn bor.

Når du som juridisk faderløs vil starte en faderskabssag, skal du give kredsretten følgende informationer om dig selv:

• dit fulde navn
• din nuværende adresse
• dit cpr-nummer eller din fødselsdato.

Det vil hjælpe retten, hvis du også giver oplysninger om: 

• dit fødested
• din mors fulde navn
• din mors nuværende adresse din mors cpr-nummer eller fødselsdato
• din mors fødested. 

Hvis du tror, at du ved, hvem din far er, vil det lette arbejdet med faderskabssagen, hvis du oplyser det til retten – gerne sammen med oplysninger som kan bekræfte faderskabet, fx gamle dokumenter, breve m.v.
Alle oplysninger om, hvem der kan være din far, kan have betydning. 

Til brug for sagen kan retten afhøre parter og vidner, og retten kan bede parterne om at deltage i retsgenetiske undersøgelser (DNA-tests). Det er dig, din mor og den mand, der kan være din far, der er parter i sagen. Retten kan også indhente oplysninger fra andre myndigheder, fx dine fødselspapirer.

Faderskab kan fastslås på to måder:

• Den mand, der mener, at han er din far, kan anerkende faderskab ved en skriftlig erklæring, som skal være afgivet ved personligt møde for politiet eller mundtligt ved personligt møde for kredsdommeren.

• Anerkendes faderskabet ikke, fastslås faderskabet om muligt ved dom. Dom til faderskab kræver, at faderskabet er bevist. 

Retten kan beskikke en rettergangsfuldmægtig for dig og din mor og for den mand, som kan være din far.

Hvad hvis den mand som kan være din far, er død?
En faderskabssag kan starte, selvom barnet, moderen eller den mulige far er afgået ved døden. I så fald kan der laves en DNA-test på grundlag af biologisk materiale fra afdøde, der fx stammer fra afdødes personlige genstande. Der kan endvidere lægges vægt på dokumenter fra barnets fødsel, der kan indeholde oplysninger om faderskabet.

Du kan læse mere om kredsretternes behandling af sager på deres egen borgeroplysningsside: http://www.gl.dk.domstol.dk/saadan/Pages/default.aspx
Du kan se adresser og kontaktoplysninger på kredsretterne på www.domstol.gl Vælg punktet: Kontaktoplysninger.

Lov om juridisk faderløse (Lov om ændring af lov for Grønland om børns retsstilling og arvelov for Grønland, 21. maj 2014, nr. 483)

Lov for Grønland om børns rettigheder (Lov af 16. juni 1962 for Grønland om Børns retsstilling, nr. 197)

Retsplejelov for Grønland (se kapitel 26 om behandlingen af faderskabssager) (Retsplejelov for Grønland, 30. april 2008, nr. 305)

Arvelov for Grønland (Arvelov for Grønland af 27. maj 1964, nr. 164)

Navnelov for Grønland (Lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne)