Sundhedsvæsenets ydelser – særligt for børn og unge
Sundhedsvæsenet tager sig af borgernes sundhed gennem sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. En del af disse ydelser er rettet mod børn og unge under 18 år.
Sundhedspleje
Til børn under den undervisningspligtige alder, det vil sige op til 6 år, tilbyder sundhedsvæsenet gratis sundhedspleje, som består af:
• Almen vejledning til forældre om barnets sundhed, f.eks. sunde spisevaner
• Undersøgelse af barnets sundhed og individuel vejledning til forældre f.eks. hvis dit barn vejer for meget
• Særlig vejledning og hjælp til forældre, f.eks. hvis dit barn ikke kan tåle mælk
Til børn i den undervisningspligtige alder tilbyder sundhedsvæsenet gratis skolesundhedspleje, som består af:
• Almen vejledning til børn, forældre og skolepersonale, f.eks. om kønsroller eller om hvorfor det er vigtigt at vaske hænder
• Undersøgelse af børn og unges sundhed og individuel vejledning til forældre, f.eks. hvis dit barn får brug for briller
• Særlig vejledning og hjælp til forældre, f.eks. hvis dit barn ikke kan tåle mælk
Tandpleje
Sundhedsvæsenet tilbyder desuden alle børn under og i den undervisningspligtige alder gratis regelmæssig tandbehandling.
Til unge over den undervisningspligtige alder indtil 20 år tilbyder sundhedsvæsenet regelmæssig ungdomstandpleje.
Børnevaccinationer og helbredsundersøgelser
Til alle børn og unge under 18 år tilbyder sundhedsvæsenet gratis vaccinationer mod:
• Tuberkulose
• Leverbetændelse (hepatitis b)
• Difteri
• Stivkrampe (tetanus)
• Kighoste
• Polio
• Hib-infektion
• Pneumokoksygdom
• Mæslinger
• Fåresyge
• Røde hunde
• Livmoderhalskræft (kun til piger)
Du kan læse mere om børnevaccinationsprogrammet på www.peqqik.gl
Til alle børn og unge under 18 år tilbyder sundhedsvæsenet også gratis helbreds-undersøgelser.
Særlig indsats
Til børn og unge med særlige behov tilbyder sundhedsvæsenet indtil undervisningspligtens ophør en særlig indsats, herunder:
• Målrettet rådgivning
• Bistand
• Eventuelle yderligere undersøgelser ved en læge eller ved sundhedsplejen
• Funktionsundersøgelser ved hjemmebesøg af sundhedsplejen også efter 1 års alderen
• Konkret rådgivning om børn eller unge efter anmodning fra f.eks. skoler og daginstitutioner
- Hjemmestyrets bekendtgørelse om ydelser og brugerbetaling i sundhedsvæsenet (Hjemmestyrets bekendtgørelse om ydelser og brugerbetaling i sundhedsvæsenet)
- Hjemmestyrets bekendtgørelse om helbredsundersøgelser og sundhedspleje for børn (Hjemmestyrets bekendtgørelse om helbredsundersøgelser og sundhedspleje for børn)
- Hjemmestyrets bekendtgørelse om ydelser ved undersøgelse og behandling uden for patientens hjemsted (Hjemmestyrets bekendtgørelse om ydelser ved undersøgelse og behandling uden for patientens hjemsted)
- Landstingsforordning om patienters retsstilling (Landstingsforordning om patienters retsstilling)
- Landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v. (Landstingsforordning om sundhedsvæsenets ydelser m.v.)
Imaneq 1A - 401
Postboks 1160
3900 Nuuk
Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 55 05
E-mail: pn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl