Enfamiliehuse og nyere flerfamiliehuse (boliger i blokke og rækkehuse) har som regel deres egne el-, vand- og varmemålere. Har din bolig egne målere, skal du afmelde dem hos Nukissiorfiit, når du fraflytter boligen.
Hvis du ikke afmelder dine målere, kommer du til at betale for el-, vand- og varmeforbruget efter du er flyttet.
Når du opsiger din lejebolig, får du udleveret en afmeldingsblanket, som du skal udfylde, underskrive og sende eller aflevere til Nukissiorfiit.
Du kan også afmelde el, vand og varme via online selvbetjening.
Afmeld el, vand og varme til Nukissiorfiit
Du skal afmelde dine målere fra den dag, du har sagt lejligheden op til. Har du f.eks. sagt lejligheden op til 30. juni, skal du først afmelde dine målere til den 30. juni – også selvom du flytter fra lejligheden før.
Når en lejebolig ikke bebos, tilmelder boligafdelingen lejlighedens el-, vand- og varmemålere, så eventuelle håndværkere kan arbejde i boligen.