airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Digital Post

Der findes specifikke oplysninger for din kommune

Vælg kommune
Generelt

Digital post er breve du modtager i din digitale postkasse.

Digital Post-løsningen giver dig mulighed for, at du har sikker digital kommunikation med offentlige myndigheder og virksomheder.
e-boks er en internetbaseret digital postkasse som du bruger til at modtage din digitale post.

Du vil modtagevigtige digital post fra offentlige myndigheder, via e-boks som opbevarer din post samlet ét sikkert sted. Du kan tilgå e-boks fra din computer, tablet og smartphone.

Du kan læse din digitale post i e-Boks.dk.

 

Betingelser

Fra 1. april 2020, bliver det lovpligtigt for dig der er fyldt 15 år, at modtage digital post fra det offentlige.

Inatsisartut vedtog i juni 2017 loven om Offentlig Digital Post, der gør det obligatorisk for borgere og virksomheder, at modtage digital post fra offentlige myndigheder pr. 1. april 2020.

For at du skal kunne have e-Boks, skal du:

• have et NemID
• have bopæl i Grønland
• være fyldt 15 år

 

Hvordan logger jeg på?

Du skal logge på med dit NemID for at kunne åbne din digitale post i e-Boks.
Dit NemID er dit sikre log-in til offentlige selvbetjeningsløsninger og private selvbetjeningsløsninger.

Det gør du på følgende måde:

Du går ind på hjemmesiden www.e-Boks.dk og vælger ”Log på privat” med dit NemID.

Er det første gang du logger ind på e-Boks, vælger du ”Ny bruger” og efterfølgende ”Log på privat”. Herfra bliver du sendt videre til nemadgang.dk, hvor du skal bruge dit NemID til at logge på.

For at logge ind med NemID skal du indtaste et bruger-id og en adgangskode. Herefter skal du indtaste en kode fra et nøglekort, eller godkendes ved hjælp af et NemID app.
Du kan få gratis NemID på følgende måder:

  •  Du henvender dig til dit lokale borgerservicecenter eller bygdekontor.
    Husk at medbringe én af følgende:
    - gyldigt pas
    - kørekort
    - dåbsattest og bopælsattest.
  • Via din bank
  • Du kan bestille dit NemID på hjemmesiden NemID.nu.
    Du skal have et gyldigt dansk eller grønlandsk pas.

Læs mere om NemID eller se vejledningsvideoer her

 

Takster

Det er gratis for dig at bruge e-Boks, og der er ingen begrænsning på hvor meget post der må være i din e-Boks.

 

Hvem sender mig digital post?

Offentlige myndigheder som institutioner og virksomheder under kommunerne og Grønlands Selvstyre kan sende digitale breve til borgere.

Brevene kan for eksempel være årsopgørelser fra Skattestyrelsen og oplysningsbreve fra kommunen.

Du kan også modtage digital post fra private virksomheder. Det forudsætter dog, at den private virksomhed er tilmeldt e-Boks, ligesom at du også skal være tilmeldt.
Du skal være opmærksom på, at du kun kan modtage post fra private virksomheder, hvis virksomheden har tilmeldt sig e-Boks.

 

Kan jeg give andre adgang til min post?

Du kan give andre adgang til den post du modtager i e-Boks. Du skal her vælge en person du stoler på.

Du giver andre adgang ved at logge ind på din e-Boks og gør følgende:

  1. Tryk på Menu
  2. Tryk på Adgange
  3. Tryk på Giv andre adgang

Her skal du skrive:

  • Navn og cpr.nr på personen, som skal have adgangen
  • En sikkerhedskode, som du selv bestemmer

Koden skal sikre, at adgangen ikke gives til den forkerte person, eksempelvis hvis cpr.nr. er indtastet forkert.

Personen der har fået adgangen skal nu logge ind, og aktivere sin adgang på følgende måde:

  1. Tryk på Menu
  2. Tryk på Adgange
  3. Tryk på knappen Accepter for den nye adgang

Indtast den sikkerhedskode, som blev tastet ind ved oprettelsen, og adgangen vil nu være aktiveret. Posten skal ses ved at trykke på Mit overblik.

 

Kan jeg dele min post med andre?

Det er ikke muligt at have fælles arkiv til modtagelse af post.
Du skal i stedet anvende funktionen "Giv andre adgang", som giver dig og eksempelvis din ægtefælle mulighed for at varetage posten for hinanden. Ved at give hinanden adgang, kan du nøjes med at logge ind én gang for at se din egen og din ægtefælles indbakke. Det eneste krav er, at I begge skal være oprettet som brugere af e-Boks.

Følg vejledningen i punktet ”Kan jeg give andre adgang til min post?” for oven, for at give hinanden adgang til hinandens indbakker.

 

Kan jeg oprette e-Boks til mine børn?

Er dine børn under 15 år, kan de kun blive tilmeldt e-Boks, hvis de modtager lønsedler i e-Boks som del af et ansættelsesforhold, eller kontoudtog som del af en aftale med banken.
Hvis dette er tilfældet, kan e-Boks hjælpe med at etablere en læseadgang til barnets e-Boks fra forældres egen e-Boks.

Bemærk
Adgangen til e-Boks etableres kun for allerede eksisterende brugere. Hvis dine børn ikke allerede modtager post fra en privat afsender, så kan der ikke oprettes adgang.

 

Frister

Det er obligatorisk at modtage post fra det offentlige myndigheder fra den 1. april 2020.

 

Lovgivning
Kontakt

Har du spørgsmål eller kommentar om Offentlig Digital Post, kan du skrive til Digitaliseringsstyrelsen på digitalpost@nanoq.gl