Selvbetjeningsløsningen: Til- og afmeld til Nukissiorfiit virker ikke i øjeblikket. Der bliver arbejdet på at få det rettet. Tak for din tålmodighed. - Vh. sullissivik.gl

Ansøg om midlertidig lønkompensation for jollefiskere

Ansøg her

For at mindske smittespredning af Covid-19, har Naalakkersuisut besluttet, at der må ydes midlertidig lønkompensation til jollefiskere. Lønkompensationen er rettet mod jollefiskere, som ikke har mulighed for at indhandle deres fangst ifm. smitte.

Du kan som jollefisker kun ansøge om kompensation for din indhandling, som optjent og udbetalt efter den 17. januar 2022.

Isolationsramte jollefiskere betragtes som hjemsendte. Begrebet hjemsendelse anvendes således i relation til corona-relateret fravær fra at kunne foretage fiskeri og indhandling. Baggrunden herfor er Naalakkersuisuts udmelding på pressemøde den 17. januar 2022, hvor borgerne opfordres til også at blive hjemme ved symptomer på smitte.

Kompensationer bliver opgjort i forbindelse med de almindelige månedslønsperioder.

Nedstående kan du læse mere om retningslinjerne og betingelserne for at være omfattet af lønkompensation.

Klik her for at hente Retningslinjerne for vedrørende ”Arbejdsmarkedshjælpepakken."

 

Nærværende retningslinjer er gældende for arbejdsmarkedshjælpepakken ift. jollefiskere, der bliver ramt af corona-relateret fravær.

  • For at være berettiget til arbejdsmarkedspakken skal mindst 50% af indkomsten komme fra aktiviteter omfattet af fiskeri mv. 
  • Arbejdsmarkedspakken indeholder en lønkompensationsordning for ansøgningsberettigede jollefiskere.
    • Der kan gives lønkompensation for perioden 17. januar 2022 til 6. april 2022. Lønkompensation beregnes og udbetales for en hel kalendermåned ad gangen
  • Lønkompensation opgøres i forbindelse med de almindelige redegørelsesperioder og på baggrund af den indberettede indhandling fra indhandlingsvirksomheder for den pågældende måned.
  • Ansøgning om lønkompensation kan senest foretages med udgangen af den anden måned efter lønudbetalingsmåneden, dvs. ansøgning om kompensation for udbetalt løn i januar 2022 skal senest ske 31. marts 2022.

Ordningen gælder fra 17. januar 2022 til og med d. 6. april 2022.
Derudover skal jollefiskerne også overholde følgende betingelser:

  • Jollefiskeren skal være registreret i CVR, eller anvende indhandlingstrækkort med CPR nr., med hjemsted i Grønland. Hvert CVR- og CPR-nummer betragtes som 1 samlet ansøger, uanset antallet af underliggende P-enheder. P-enheder kan ikke ansøge særskilt.
  • Jollefiskeren må ikke være dømt for overtrædelse af skattelovgivningen eller for overtrædelse af bestemmelser om økonomisk kriminalitet i kriminallov for Grønland de seneste 5 år.
  • Hjemsendelsen skal være en direkte følge af COVID-19 situationen. Jollefiskeren må ikke udføre øvrige arbejdsopgaver i hjemsendelsesdagene – eller optage nyt (eller forøge eksisterende) lønnet arbejde i anden sammenhæng.

Som jollefiskere har du mulighed for at modtage lønkompensation, så længe du ikke modtager offentlig hjælp.

 

Kompensation

Hvis jollefiskeren bliver godkendt til lønkompensation, bliver lønkompensation udbetalt til jollefiskeren. Der kan gives lønkompensation på op til 1.000 kr. pr. arbejdsdag for jollefiskeren, dog højest 20.000 kr., pr. kalendermåned.

Kompensationen tildeles sådan:

  1. Lønkompensationen begrænses yderligere til maksimalt at kunne udgøre 90% af den gennemsnitlige indberettede indhandling de seneste tre måneder forud for ansøgningsperioden.  
  2. Kompensationen kan udgøre 1.000 kr. pr. arbejdsdag for en medarbejder (inklusive arbejdsgiver administrerede pensionsordninger), dog højest 20.000 kr., pr. kalendermåned pr. fuldtids medarbejder.   
  3. Ved beregning af lønkompensationsbeløbet, skal der tilbageholdes 30% af aconto til dækning af A-skat fir kalendermåneden.

 

Ansøgningen om lønkompensation, skal ske igennem sullisivik.gl / borger.gl.

Bemærk

Jollefiskeren skal ansøge for den samlede lønsum for alle sine hjemsendte medarbejdere i den givne periode.

Alle relevante dokumentationer skal fremsendes.

Når jollefiskeren ansøger skal følgende oplysninger registres i ansøgningen.

  • Jollefiskerens CVR nr., eller anvende indhandlingstrækkort med CPR nr.   
  • Tlf.nr., mobil og E-mail. 
  • Kontonummer (til overførsel af lønkompensationen). 
  • Antal hjemsendelsesdage, samt datoerne.  
  • Dokumentation for indtægt fra fiskeri (Der skal fremsende dokumentation for den periode som der ansøges lønkompensation for)
  • Tro- og Love-erklæring

Naalakkersuisut kan forlange yderligere oplysninger med henblik på at sikre at kriterierne for modtagelse af lønkompensation er opfyldt. Der gives en rimelig frist for indlevering af supplerende oplysninger. Indleveres oplysningerne ikke indenfor fristen afvises ansøgningen.

 

Skattestyrelsen varetager administrationen og behandling af ansøgning om lønkompensation.

Jollefiskeren vil modtage en afgørelse, når ansøgning er behandlet.

Der vil blive udbetalt lønkompensation hurtigst muligt.

Når Skattestyrelsen har modtaget ansøgningen, vil ansøger modtage en mail med følgende besked:

” Skattestyrelsen har modtaget din ansøgning om lønkompensation. Din ansøgning vil blive sagsbehandlet indenfor 10 arbejdsdag, hvor du vil modtage svar mail om ansøgning er godkendt eller afslået”

Bemærk
Ved udbetaling af lønkompensation tilbageholdes 30 % aconto til dækning af A-skat for kalendermåneden.

 

  • Kompensation kan kræves tilbagebetalt, såfremt:
    • Ansøger afgiver urigtige oplysninger til ansøgning om lønkompensation.
    • Ansøger har modtaget lønkompensation uberettiget og i strid med ovennævnte betingelser.
  • Som betingelse for udbetaling af lønkompensation skal virksomheden/personen på forlangende udlevere oplysninger til Naalakkersuisut med henblik på efterfølgende kontrol.
  • Naalakkersuisut kan stille krav om en revisorerklæring om at støtten er modtaget på et retmæssigt grundlag.
    • Naalakkersuisut kan foretage kontrol af bevilgede midler ved anvendelse af en godkendt revisor.
  • Naalakkersuisut kan kræve hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalte beløb, hvis det viser sig:
    • at forudsætningerne for udbetalingen har ændret sig væsentligt.
    • at virksomheden har afgivet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, uagtet om virksomheden var i god tro med de afgivne oplysninger
    • at den krævede dokumentation ikke er indsendt inden en af Skattestyrelsen fastsat frist eller at den indsendte dokumentation er utilstrækkelig
  • Har virksomheden givet urigtige oplysninger, eller på anden måde forsøgt at vildlede sagsbehandlingen indgiver Naalakkersuisut anmeldelse til Politiet, med medblik på iværksættelse af sanktioner efter Kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008.
  • Udbetalt lønkompensation indberettes til Skattestyrelsen.

 

I tilfælde af yderligere ændringer

Hvis du som jollefisker bliver opmærksom på ændringer, der kan påvirke sagsbehandling af ansøgningen om lønkompensation, skal du sende en ny ansøgning via Sullisivik.gl.

Ordningen gælder fra 17. januar 2022 til og med d. 6. april 2022.

 

Skrevet af: Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked
Imaneq 1A - 201
Postboks 930
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: ISIIN@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl
Departementet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender
Imaneq 1A
Postboks 970
3900 Nuuk
E-mail: ISNNN@nanoq.gl
Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.