Som erhvervsfisker skal du have en gyldig fiskerilicens fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.
Du kan søge om fiskerilicens som:
- Enkelt person
- Selskab eller forening
En fiskerilicens gælder for 1 art:
- I 1 afgrænset område
- I 1 år fra 1. januar til 31. december eller
- I en fiskeriperiode der udmeldes af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.
På licensen vil det fremgå hvor mange tons du maksimalt må fiske i det år licensen er gyldig.
Du har rapporteringspligt som erhvervsfisker. Du skal både rapportere din fangst og din bifangst. Bifangst omfatter både fisk som ikke indhandles, fugle, havpattedyr, svampe og koraller.
Du har desuden et personligt ansvar for at passe på naturen. Havet er en fælles ressource og et fælles ansvar.
Du kan læse mere om Grønlands fiskeri, fiskekvoter, forvaltningsplaner osv. på hjemmesiden for Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, www.apn.gl.
Makrel- og sildefiskeriet er forholdsvis nye fiskerier i Grønland. Det betyder, at fiskerierne fortsat er under løbende udvikling og, at Naalakkersuisut derfor løbende ændrer i betingelserne for fiskerierne. De gældende betingelser for året bliver offentliggjort ved en pressemeddelelse på Naalakkersuisut.gl.