Ansøg om licens til havgående fiskeri

Ansøg her

Som erhvervsfisker skal du have en gyldig fiskerilicens fra Departementet for Fiskeri og Fangst.

Du kan søge om fiskerilicens som:

  • enkeltperson
  • selskab

En fiskerilicens gælder for 1 art:

  • i 1 afgrænset område
  • i 1 år fra 1. januar til 31. december eller
  • i en fiskeriperiode der udmeldes af Departementet for Fiskeri og Fangst

I det havgående fiskeri kan du søge en tidsbegrænset licens, der varer fra 1. januar til 31. december.
På licensen vil det fremgå hvor mange tons maksimalt må fiske i det år licensen er gyldig.

Du har rapporteringspligt som erhvervsfisker. Du skal både rapportere din fangst og din bifangst. Bifangst omfatter både fisk som ikke indhandles, fugle, havpattedyr, svampe og koraller.

Du har desuden et personligt ansvar for at passe på naturen. Havet er en fælles ressource og et fælles ansvar.

Du kan læse mere om Grønlands fiskeri, fiskekvoter, forvaltningsplaner osv. på hjemmesiden for Departementet for Fiskeri og Fangst, www.apn.gl.

Som erhvervsfisker skal du opfylde følgende betingelser for at kunne søge om en fiskerilicens:

  • Dit fartøj skal være registreret i Søfartsstyrelsens skibsregister.
  • Du betaler skat i Grønland og har gjort det de sidste 2 år
  • Du har bopæl i Grønland og har haft det de sidste 2 år

Derudover er der følgende betingelser for selskaber:

  • Selskabet skal enten være et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller et partrederi
  • Mindst to tredjedele af selskabets kapital direkte eller indirekte ejes af enkeltpersoner, der
  • Har fast tilknytning til det grønlandske samfund (ejerbog + folkeregisteret)
  • Har folkeregisteradresse i Grønland og har haft det i de forudgående to kalenderår
  • Er fuldt skattepligtige i Grønland i de forudgående to kalenderår
  • Selskabet skal kunne sikre et helt års økonomisk bæredygtigt fiskeri

Krav til dit fiskeudstyr:

  • Fiskeredskaber skal mærkes tydeligt med ejerens og/eller fartøjets navn. Mærket skal være i vandbestandigt materiale.
  • Det er dit ansvar at alt fiskeudstyr fjernes efter brug. Hvis du ikke kan bjærge dit fiskeudstyr inden for 24 timer, skal du melde det til GFLK. Hvis du har mistet redskaber inden for 3 sømil af basislinien, skal du desuden melde det til kommunen.

Vil du søge om fiskerilicens til havgående fiskekvoter (i grønlandsk, internationalt, norsk, islandsk eller færøsk farvand), skal du søge online via den gule knap til selvbetjening ”Ansøg her” øverst på denne side. Vælg ”udfyld og indsend” for at udfylde og indsende blanketten online.

I din ansøgning, skal du vedhæfte følgende bilag:

  • Ejerbog (kun relevant for selskaber)
  • Dokumentation for registrering af dit fartøj i Søfartsstyrelsens skibsregister (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Nationalitetsbevis, der beviser at dit fartøj er grønlandsk og ejet af dig (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Målebrev, der beviser fartøjets dimensioner (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Evt. underskrevet købsaftale for fartøjet, som midlertidig dokumentation for nationalitetsbevis
  • Digitalt farvefoto af fartøjet (kun for ny ansøger/fartøj)

En fiskerilicens gælder for 1 art, og du skal derfor sende en ansøgning for hver art, som du ønsker at fiske efter.

Du begynder på den digitale selvbetjening ved at klikke på den gule knap ”Ansøg her”.


Vil du søge om fiskerilicens til havgående fiskekvoter (i grønlandsk, internationalt, norsk, islandsk eller færøsk farvand) skal du udfylde en ansøgningsblanket.

Via den gule knap ”Ansøg her” kan du:

  • Vælge ”Udfyld og udskriv”, hvis du ønsker at udfylde formularen online og udskrive den.

I din ansøgning skal du medtage følgende bilag:

  • Ejerbog (kun relevant for selskaber)
  • Dokumentation for registrering af dit fartøj i Søfartsstyrelsens skibsregister (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Nationalitetsbevis, der beviser at dit fartøj er grønlandsk og ejet af dig (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Målebrev, der beviser fartøjets dimensioner (kun for ny ansøger/fartøj)
  • Evt. underskrevet købsaftale for fartøjet, som midlertidig dokumentation for nationalitetsbevis
  • Digitalt farvefoto af fartøjet (kun for ny ansøger/fartøj)

Du skal aflevere den udfyldte blanket til Departementet for Fiskeri og Fangst.

Når du har indsendt din ansøgning, bliver din ansøgning registreret af Departementet for Fiskeri og Fangst, og du modtager en bekræftelse på, at Departementet har modtaget din ansøgning.

  • Ansøgningerne bliver behandlet af Departementet for Fiskeri og Fangst, når ansøgningsfristen er udløbet. Ansøgningsfristen for det havgående fiskeri er d. 1. november.
  • Når sagsbehandlingen er overstået, og Naalakkersuisut har fordelt kvoterne efter bekendtgørelsen om licenser og kvoter til fiskeri, bliver der
    • udstedt licenser til de ansøgere, som har fået tildelt kvoter.
    • sendt et begrundet afslag til de ansøgere, der ikke har fået tildelt kvoter.
  • Du vil modtage svar på din ansøgning i slutningen af december måned eller starten af januar.
  • Kvotefordelingen bliver offentliggjort på Naalakkersuisut.gl ved en pressemeddelelse.
Du har pligt til at oplyse Departementet for Fiskeri og Fangst, hvis der sker ændringer i de oplysninger, der er i din nuværende fiskerilicens. Det kan fx være ændringer om dit selskab eller dit fartøj.

Når ændringerne er modtaget, vil du få udstedt en ny licens, der indeholder de nye oplysninger.

Det er dit ansvar som erhvervsfisker, at din licens indeholder korrekte oplysninger til det fiskeri, du udfører.
Ansøgningsfristen for det havgående fiskeri for det kommende år er d. 1. november.
Det er ikke muligt at klage til Departementet for Fiskeri og Fangst over en afgørelse, som er blevet truffet af Departementet for Fiskeri og Fangst.

Skrevet af: Fiskeriafdelingen

Departement for Fiskeri og Fangst
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.apn.gl
Erhverv

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Erhverv. For at skifte til Borger, tryk på 'Borger' i toppen af siden.