Vil du købe kvoteandele, skal du opfylde alle nedenstående betingelser og forpligtelser:
•	Hvis du har et selskab, skal det enten være et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab, et interessentskab eller et partrederi.
•	Du skal være registret i det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret),
•	Du skal eje et fartøj, der er hjemmehørende i Grønland. Når du modtager din licens, har du 18 måneder til at tilføje fartøjet til licensen.
•	Dit fartøj skal være registreret i søfartsstyrelsens skibsregister.
•	Du skal have folkeregisteradresse i Grønland, og have haft folkeregisteradresse i Grønland i de forudgående 5 år eller derover.
•	Du skal være fuldt skattepligtig til Grønland og have været fuldt skattepligtig til Grønland i de forudgående 5 kalenderår eller derover.
Betingelser for selskaber, der ønsker at tilkøbe kvoteandele i fiskeriet: 
•	Mindst 2/3 tredjedele af selskabets kapital direkte eller indirekte ejes af enkeltpersoner, der:
•	Har fast tilknytning til det grønlandske samfund (ejerbog + folkeregisteret)
•	Har folkeregisteradresse i Grønland og har haft det i de forudgående 5 kalenderår
•	Er fuldt skattepligtige i Grønland og har været det i de forudgående 5 kalenderår
Loft for hvor stor en andel af kvoten du må eje:
•	Du må ikke eje en kvoteandel på mere end 20% af den samlede kvote i rejefiskeriet i Vestgrønland
•	Du må ikke eje en kvoteandel på mere end 33% af den samlede kvote i rejefiskeriet i Østgrønland
•	Hvis du fisker både rejer og havgående hellefisk i Vestgrønland, må du ikke eje mere end 40% kombineret af de to fiskerier
•	Du må ikke eje en kvoteandel på mere end 17% af den samlede kvote for krabber på tværs af forvaltningsområderne
•	Du må ikke eje en kvoteandel på mere end 2,5% af den samlede kvote for hellefisk i forvaltningsområderne Diskobugten, Upernavik og Uummannaq.
Du og dine nærtstående familiemedlemmer; kone, mand, far, mor, børn eller søskende må ikke samlet eje, direkte eller indirekte via ejerskab i andre selskaber, mere end 12,5% af kvoten for rejer i Vestgrønland eller krabber og mere end 2,5% af kvoten for kystnær hellefisk i Diskobugten, Upernavik og Uummannaq. Hvis du ejer en andel af en kvote igennem medlemskab af et pensionsselskab, så tælles det ikke med i beregningen af det personlige kvoteloft.