Selvbetjeningsløsningen ”Indberet din fangst og forny dit jagtbevis her” er pt. nede. Vi arbejder på at få rettet fejlen. Vi beklager ulejligheden. M.v.h.: Departementet for Fiskeri og Fangst (APN)

Anmod om elektronisk skattekort til ansatte

Som arbejdsgiver kan du anmode om elektroniske skattekort for dine ansatte i perioden 1. november til 11. november 2020.

Det kan være en fordel for dig at få skattekort elektronisk, hvis du allerede ved, at du skal udbetale løn til ansatte næste år.

Når du har de elektroniske skattekort, slipper du for at vente på, at dine ansatte afleverer de fysiske skattekort til dig.

De elektroniske skattekort kommer i flere forskellige formater. Det gør det muligt for dig, at udfylde skattekortene og indlæse dem i en række lønsystemer.

Det er kun lønmodtagers hovedkort, der kan dannes elektronisk. Dette er også grunden til, at du ikke blot kan trække skattekortet automatisk, men skal igennem en anmodningsproces.

Hvis flere arbejdsgivere anmoder om elektronisk skattekort til den samme person, vurderer Skattestyrelsen ud fra tidligere oplysninger, hvem der udbetaler lønmodtagerens hovedindkomst. Det er denne arbejdsgiver, der modtager det elektroniske skattekort. De øvrige arbejdsgivere udbetaler dermed løn som B-indkomst.

  • Anmodningen om elektronisk skattekort skal ske i forbindelse med din indberetning via www.sulinal.nanoq.gl for oktoberredegørelsen af løn og skat i perioden 1. november 2020 til 11. november 2020
  • Du skal være oprettet i arbejdsgiverregisteret Sulinal for at kunne anmode om elektronisk skattekort

 

Elektronisk skattekort er gratis.

 


Du kan oprette virksomheden i arbejdsgiverregisteret Sulinal ved at indsende en tilmeldingsblanket til sulinal@nanoq.gl.

Klik her for at hente tilmeldingsblanketten

 

Du anmoder om elektronisk skattekort på følgende måde:

  1. Log Ind i arbejdsgiverregisteret Sulinal Klik på e-mailadressen for at komme direkte til www.Sulinal.nanog.gl
  2. Påbegynd indberetning af redegørelse af løn og skat for oktober. Gå til siden ’Fordel pr. CPR-nr.’ Her kan du indtaste dine redegørelser for oktober pr. cpr. nummer eller indlæse en fil ved brug af det gældende filformat. Du kan enten vælge enkeltvis ved at sætte flueben udfor cpr. nr. eller vælge alle ved at sætte flueben udfor alle eller vælge enkeltvis
  3. Indsend anmodningen

Bemærk
At i tilfælde af at du anvender filindlæsning, kan du først efter filindlæsningen se muligheden for at anmode om elektroniske skattekort under fanen: Indsendelse og behandling af månedsredegørelse, hvor der er mulighed for at sætte flueben ud for de ansatte.

Klik her for at se en vejledning, der illustrerer, hvordan siden ser ud når du foretager månedsindberetning for løn og skat

Det er arbejdsgiverregisteret i Skattestyrelsen, der behandler din anmodning. Du vil kunne forvente at modtage de elektroniske skattekort i første halvdel af december måned.

Du får besked via e-mail til den mailadresse du har anmodet med. I mailen modtager du de elektroniske skattekort, hvor Skattestyrelsen vurderer, at du er hovedarbejdsgiver.

Du modtager de elektroniske skattekort i følgende formater

  • ESI format beregnet til indlæsning i Akissasiat
  • CSV format til indlæsning generelt.
  • HTM format til visning i en browser.

Klik her for at finde nærmere forklaring på de 3 formater

 

Du kan kun anmode om elektronisk skattekort i perioden 1. november til og med d. 11. november.

 

Skrevet af: Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk

CVR-nummer 19785386
Telefon: 34 65 10
E-mail: tax@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl


Grønlands Selvstyre, Skattestyrelsen
Intaleeqqap Aqqutaa nr. 1
Postboks 1604
3900 Nuuk
Tlf.: (299) 34 50 00
Fax: (299) 34 65 77

Sulinal (Arbejdsgiverregister)
A-skat, lønsedler, arbejdsgiverindberetning, faktura & rente- og gebyrnotaer, vejledning af arbejdsgivere.
Tlf.: (299) 34 60 81
E-mail: sulinal@nanoq.gl
Erhverv

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Erhverv. For at skifte til Borger, tryk på 'Borger' i toppen af siden.