Ansøg om udbetaling af overskydende skat

For at finde ud af om du har betalt for meget eller for lidt i skat i løbet af det foregående år, skal du senest den 1. maj hvert år indsende en udfyldt selvangivelse.

På baggrund af din selvangivelse beregner Skattestyrelsen din slutopgørelse i august.

Skattestyrelsen udbetaler din overskydende skat, såfremt du ikke har gæld til de offentlige.
Har du gæld til de offentlige, vil din gæld først blive modregnet fra din overskydende skat før udbetaling, hvorefter du vil modtage et modregningsbrev.

Hvis du finder ud af, at du har betalt for meget i skat, allerede når du har udfyldt din selvangivelse, kan du søge om at få udbetalt din overskydende skat, inden Skattestyrelsen laver slutopgørelsen. Det betyder, at du kan få fremrykket udbetalingen.

Hvis du får fremrykket udbetalingen af din overskydende skat, får du ikke godtgørelse eller renter for den overskydende skat.
Du kan kun få fremrykket udbetalingen af overskydende skat, hvis du skal have 5.000 kr. eller mere tilbage i skat.

Du skal selv dokumentere, at du skal have mere end 5.000 kr. udbetalt. Det skal du gøre på ansøgningsblanketten, hvorpå du skal oplyse om dine indtægter, udgifter og betalte skatter i det foregående år.

Har du været ude for en væsentlig uforudset social begivenhed, kan du dog søge om at få fremrykket udbetalingen af overskydende skat på under 5.000 kr.

Vil du søge om at få fremrykket udbetalingen af overskydende skat, skal du udfylde en ansøgningsblanket.

Du kan bruge beregningsskemaet til at udregne din skat, for at afklare om du har overskydende skat

Anmodning om overførsel af overskydende skat til bank (PDF)

Beregningsskema (PDF)

Beregningsskema (Excel)

Når du har udfyldt ansøgningsblanketten om udbetaling af overskydende skat, skal du sende eller aflevere den til Skattestyrelsen.

Sammen med ansøgningen skal du vedlægge:

  • Kopi af lønsedler for året
  • Dokumentation for fradrag
  • Dokumentation for indbetaling af B-skat i det foregående år
  • Selvangivelse
Du skal søge om at få din overskydende skat udbetalt senest 1 måned efter at Skattestyrelsen har modtaget din selvangivelse.

Skrevet af: Skattestyrelsen

Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk

CVR-nummer 19785386
Telefon: 34 65 10
E-mail: tax@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl


Erhverv

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Erhverv. For at skifte til Borger, tryk på 'Borger' i toppen af siden.