Ansøg om tilskud til udvikling af selvforsyning
Du kan som erhvervsdrivende indenfor selvforsyning ansøge om tilskud ved Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø. Dette gælder både etablerede produktionsvirksomheder såvel som nyetablerede virksomheder.
Producenter indenfor selvforsyning, er alle producenter hvis produktion medvirker til at skabe en øget tilgængelighed af grønlandske råvarer for hjemmemarkedet.
Du kan søge om tilskud til din produktionsvirksomhed, med henblik på at tilvejebringe et økonomisk overskud over en længere periode, bidrage til at øge Grønlands selvforsyning, videreudvikle din produktion samt bidrage positivt til beskæftigelsesudviklingen i lokalområdet.
Klik her for at hente ansøgningsskema og administrationsvejledning
Hent en kort guide med oversigt over tilskudsordningen her
Dit selskab, der søger om tilskud, skal leve op til følgende krav:
- Selskabet skal have hjemsted i Grønland,
- Selskabet skal have fuld rådighed over sin formue, og må således ikke være i betalingsstandsning, under konkurs eller i en situation, der kan sidestilles hermed,
- Et nyetableret selskab skal kunne fremføre klare planer for fremtidig aktivitet.
Et tilsagn om tilskud fra Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø indeholder en række standardvilkår og krav til din virksomhed, herunder:
- Afrapportering om projektets fremdrift,
- Fremsendelse af virksomhedens årsregnskab for tilskudsperioden,
- Besvarelse af Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljøs henvendelser vedrørende ansøgningen og/eller aftalen om tilskud,
- Vilkår for ændringer i tilsagnet om tilskuds bestemmelser,
- Vilkår for misligholdelse af tilsagnet om tilskud, hvis virksomheden går konkurs eller lignende.
Du kan søge om støtte til dokumenterede udgifter som Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har godkendt. Du kan ikke få dækket udgifter ud over de godkendte projekter, aftalens vilkår og den samlede Finanslovsbevilling på 2,2 mio. kr.
Det er gratis at ansøge om tilskud til udvikling af selvforsyning.
Du fremsender din ansøgning i en mail eller pr. post, og vedhæfter udfyldt ansøgningsskema og vedlagte bilag, med oplysninger herom:
For etablerede virksomheder:
- Ansøgningsskema
- Forretningsplan
o Skal som minimum indeholde budget for det ansøgte tilskud, specifikke projekter, indhentede tilbud fra leverandører - Senest godkendte regnskab
- Driftsbudget på ansøgninger på mere end 100.000 kr.
For nyetablerede virksomheder:
- Ansøgningsskema
- Forretningsplan
o Skal som minimum indeholde budget for det ansøgte tilskud, specifikke projekter, indhentede tilbud fra leverandører, udviklingsplaner, virksomhedens visioner/målsætninger
- Driftsbudget på ansøgninger på mere end 100.000 DKK
Klik her for at hente ansøgningsskema
Du sender udfyldt ansøgningsskema med relevante bilag til Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø.
- Når Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø har modtaget din ansøgning, vil din sag blive behandlet, når tidsfristen for perioden er udløbet.
- Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø forbeholder sig ret til at indhente supplerende oplysninger fra ansøgeren eller andre steder. Sådanne oplysninger vil indgå i den samlede behandling af ansøgningen.
En detaljeret oversigt over sagsbehandlingsprocessen kan findes i administrationsvejledningen.
Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø foretager sagsbehandlingen og bedømmer din ansøgning ved at give din ansøgning point på baggrund af tildelingskriterierne.
Tildelingskriterierne er:
- Ansøgers tekniske, faglige og økonomiske formåen (saglighed)
- Aktivitetsniveau for produktionsvirksomheden (aktivitet)
Du vil blive tildelt tilskud, hvis din ansøgning vurderes til at opfylde tildelingskriterierne i tilstrækkelig grad, og såfremt der er bevilling på finanslovskontoen.
Der er 2 ordinære årlige ansøgningsfrister, og du kan søge i begge ansøgningsrunder:
• 1. august
• 1. oktober
Sagsbehandlingstiden for ansøgninger er typisk 60 dage. Hertil kommer den politiske godkendelsesprocess for ansøgninger om større projekter. Derudover vil ansøger have et tidsforbrug i forbindelse med at besvare spørgsmål fra Departementet samt indsende eventuelt manglende dokumentation.
Der er ikke garanti for, at der findes midler til tilskud ved anden ansøgningsrunde. Såfremt det er tilfældet, vil Departementet orientere om det på sullissivik.gl, når sagsbehandlingen af første ansøgningsrunde er overstået.
Postboks 161
3900 Nuuk
E-mail: pan@nanoq.gl
Telefon: (+299) 34 50 00
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl