Dit selskab, der søger om tilskud, skal leve op til følgende krav:
• Selskabet skal have hjemsted i Grønland,
• Selskabet skal have fuld rådighed over sin formue, og må således ikke være i betalingsstandsning, under konkurs eller i en situation, der kan sidestilles hermed,
• Et nyetableret selskab skal kunne fremføre klare planer for fremtidig aktivitet.
Der gives ikke tilskud til projekter eller aktiviteter, der i forvejen modtager tilskud eller finansiering gennem andre offentlige midler. Virksomheder, der modtager driftstilskud fra det offentlige kan dog modtage tilskud til udvikling af selvforsyning, hvis formålet med tilskuddet ikke omfattes af anden form for driftstilskud.
Ved ansøgning om tilskud, skal følgende oplysninger medtages:
• Ansøgningsblanket
• Beskrivelse af projekter der ansøges om tilskud til, herunder hvordan projektet kan bidrage til at øge Grønlands selvforsyning
• Forretningsplan
o Skal som minimum indeholde budget for det ansøgte tilskud, specifikke projekter og indhentede tilbud fra leverandører
• Senest godkendte regnskab (nyetablerede virksomheder undtaget hvis ikke et godkendt regnskab foreligger endnu)
• Driftsbudget på ansøgninger på mere end 100.000 kr.
Et tilsagn om tilskud fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning indeholder en række standardvilkår og krav til din virksomhed, herunder:
• Afrapportering om projektets fremdrift,
• Fremsendelse af virksomhedens årsregnskab for tilskudsperioden,
• Besvarelse af Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsynings henvendelser vedrørende ansøgningen og/eller aftalen om tilskud,
• Vilkår for ændringer i tilsagnet om tilskuds bestemmelser,
• Vilkår for misligholdelse af tilsagnet om tilskud, hvis virksomheden går konkurs eller lignende.