airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Ansøgning om midlertidig lønkompensation for lønmodtagere på det private arbejdsmarked

Ansøgning om midlertidig lønkompensation

Der findes specifikke oplysninger for din kommune

Vælg kommune
Generelt om

Der ydes midlertidig lønkompensation til private virksomheder for det antal medarbejdere, virksomheden hjemsender i stedet for at afskedige, som følge af Coronavirus (COVID-19)-situationen.

Det er vigtigt, at du læser denne vejledning grundigt, da den både skitsere, hvordan du skal søge, men også betingelserne.

Der er udarbejdet spørgsmål og svar på:
www.businessingreenland.gl

 

Lønkompensationsordning

Ordningen gælder for private virksomheder, der er ekstraordinært hårdt økonomisk ramt som følge af Coronavirus (COVID-19), og som derfor står overfor at varsle afskedigelser for minimum 30 % af medarbejderstaben eller mere end 25 ansatte.

Kompensationsordningen vil gælde fra den 19. marts kl 12:00 til og med 30. juni 2020. Du kan begynde at ansøge fra den 23. marts kl. 12:00.

Du kan kun ansøge medarbejderens løn, som er optjent og udbetalt efter den 19. marts.

Du skal oplyse i din ansøgning, hvis du samtidig har søgt en erhvervshjælpepakker. Du kan ikke få lønkompensation, hvis du samtidig får en erhvervshjælpepakke.

Du kan læse om erhvervshjælpepakkerne på: www.businessingreenland.gl/da/COVID-19

Ordningen gælder for:

•Selvstændige med ansatte
Hvis du eksempelvis har én ansat, svarer det til 100 % af medarbejderstaben, og du er derfor omfattet af aftalen.

•Deltidsansatte
Lønkompensationen udregnes som 75 % af lønudgifterne til de berørte medarbejdere. Såfremt du har deltidsansatte, vil deres løn blot indgå i de samlede beregninger.

•Medarbejdere der ikke er medlem af en fagforening
Du kan godt få lønkompensation for medarbejdere, der ikke er organiseret i en fagforening.

Ordningen gælder ikke for:
• Offentlige virksomheder eller offentligt ejede virksomheder

• Selvstændige uden ansatte, med undtagelser
(se venligst Jeg er jollefisker; kan jeg blive få lønkompensation?)

• Løsarbejdere
Ordningen dækker ikke løst ansatte, dvs. medarbejdere, der lejlighedsvist ansættes på dag-/timebasis, men hvor der ikke er aftalt en ansættelse på over 2 dage.

Særligt for jollefiskere
Det er kun muligt at få lønkompensation, hvis du er ”hjemsendt”, dvs. ikke arbejder i den pågældende periode grundet Coronavirus-krisen.

Hvis du er jollefisker og ”hjemsender dig selv”, skal du dokumentere, hvad du ville have tjent, dvs. din gennemsnitlige indtjening per måned de seneste 12 måneder.

Du vil blive kompenseret 75% af din ”løn” (max. kr. 20.190,-) beregnet som gennemsnit de seneste 12 måneder (se ovenfor), og der er krav om afholdelse af fem feriedage eller anden frihed for hver 30 dages periode (se Skal medarbejderen anvende ferie i lønkompensationsperioden?).
Du skal dokumentere, hvorfor du reelt er ”hjemsendt” pga. Coronavirus (COVID-19)-situationen, dvs. at det er umuligt for dig at fiske grundet Coronavirus (COVID-19)-situationen, f.eks. hvis du ikke kan indhandle.

Du kan kun blive hjemsendt pga. karantæne, såfremt det er beordret af Sundhedsvæsenet. Du skal inkludere en erklæring fra Sundsvæsenet, hvis din begrundelse for "hjemsendelse" er karantæne.
Hvor meget du får i kompensation

• Hvor meget medarbejderne skal have i løn i perioden
Virksomheden skal fortsat betale fuld løn til medarbejderne i kompensationsperioden, selv om de måtte være økonomisk hårdt ramt som følge af Coronavirus (COVID-19)-situationen.

• Hvor meget en privat virksomhed får i kompensation
For fastansatte:
Lønkompensationen udgør 75 % af de samlede lønudgifter til de berørte medarbejdere, dog maksimalt 20.190 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsansat.
For timelønnede:
Lønkompensationen udgør 75 %, dog maksimalt 20.190 kr. pr. måned pr. medarbejder.

Bemærk:
Medarbejderen behøver ikke at være fuldtidsansat for at få kompensation.
Kompensationen ophører ved genaktivering af medarbejderen.

Ansøgning om lønkompensation

Ansøgning om lønkompensation vil foregå digitalt via link, og alle der opfylder ordningens kriterier, vil blive kompenseret.

Bemærk:
Ansøgninger modtages ikke, før ordningen åbnes.

 

Hvem kan ansøge

Alle private virksomheder, der i øvrigt opfylder kriterierne, kan ansøge om kompensation uanset virksomhedsform og branche.

Det gælder også:
• Foreninger
• Fonde
• Selvejende institutioner

Hvis de modtager mindre end halvdelen af institutionernes ordinære driftsudgifter i offentlige tilskud.


Procedurer
Når du har ansøgt, vil din ansøgning blive behandlet i Skattestyrelsen. Du vil modtage en afgørelse, når din ansøgning er behandlet.

Du får udbetalt kompensation hurtigst muligt.

Du skal ansøge for den samlede lønsum for alle dine hjemsendte medarbejdere i den givne periode.

Hvis din virksomhed allerede har søgt lønkompensation, men står over for en forværring af forholdene og derfor har brug for yderligere hjemsendelse af medarbejdere og lønkompensation, kan virksomheden ansøge om, at yderligere medarbejdere omfattes af ordningen.
Dokumentationer når du ansøger

Når du ansøger, skal du angive følgende i ansøgningen:

Virksomhedens navn, CVR-nummer og branche.
Tlf.nr. ,mobil og E-mail.
Kontonummer (til overførsel af lønkompensationen).
Andel af medarbejdere, der skal hjemsendes (mindst 30 % eller min. 25 medarbejdere).
CPR-nummer, løn og beskæftigelsesgrad
(er medarbejder fuldtids- eller deltidsansat) per medarbejder.
Seneste lønseddel.
Periode, der ønskes kompensation for, samt begrundelse herfor, f.eks. arbejdsmangel.

 

Tro- og love erklæring
Tro- og love erklæring fra ledelsen på, at alle oplysningerne er korrekte (tro-og love erklæringen kan finde via link, og skal udskrives, underskrives og scannes og uploades).
Dokumentationer, når Coronavirus (CONVID-19)-krisen slutter

På den anden side af Coronavirus (COVID-19)-situationen skal der indsendes dokumentation for, at ordningen blev udnyttet.
Det betyder, at virksomheden, når kompensationsperioden er udløbet, skal dokumentere, at den har hjemsendt de berørte medarbejdere i den angivne periode. Såfremt du har en faglig repræsentant ansat, skal der i dokumentationen indgå en bekræftelse fra denne på, at medarbejderne har været hjemsendt uden arbejde.

Virksomheden kan blive udsat for stikprøvekontrol, og der kan i den forbindelse stilles krav om, at virksomhedens lønmodtagerrepræsentant eller tillidsrepræsentant bliver inkluderet.

Medarbejdere, der søges lønkompensation for, skal være ansat ved starten af ordningen, dvs. være ansat senest den 18. marts 2020.

Dokumentationen kan ske med revisorbistand.

Løbende indberetning af A1 Redegørelse til Skattestyrelsen

Du skal sikre normal, løbende indberetning af A1 Redegørelse til Skattestyrelsen.

 

Arbejde i lønkompensationsperioden
De fyringstruede medarbejdere må ikke arbejde, men hjemsendes i kompensationsperioden med fuld løn. Medarbejdere må ikke påtage sig andet lønnet arbejde, når de er hjemsendt i kompensationsperioden med fuld løn.
For taxa
En taxacentral er en almindelig arbejdsplads, og en taxacentral kan søge om lønrefusion som en almindelig privat arbejdsgiver.

Hvis du vognmand, betragtes du som arbejdsgiver i forhold til de personer, der kører taxa for dig. Du kan derfor søge om lønrefusion som en almindelig privat arbejdsgiver.
Hvis du har fyret din medarbejder

Der gælder de samme regler som normalt vedrørende ret til arbejdsmarkedsydelser eller offentlig hjælp, og du får ikke lønkompensation for vedkommende.

Ferie i lønkompensationsperioden

Den enkelte lønmodtager, som virksomheden søger lønkompensation til, skal anvende ferie og / eller afspadsering på i alt fem dage i tilknytning til kompensationsperioden inden for 30 dages periode.

Dvs. at efter 30 dage skal lønmodtageren afholde fem yderligere feriedage eller anden form for frihed.
Hvis medarbejderen ikke har ferie, afspadsering mv. svarende til fem dage, skal der afholdes tjenestefri uden løn. Virksomhedens kan ikke modtage lønkompensation for disse dage.

Klage

Hvis du er uenig i Skattestyrelsens afgørelse, kan du klage til Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked. Klage foregår digitalt via link.