airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Der findes specifikke oplysninger for din kommune

Vælg kommune
Generelt
Grønlands Fiskeri Licens Kontrol (GFLK) er en offentlig myndighed, der skal sikre, at fiskeri foregår ud fra de regler, der er politisk bestemt. En del af fiskerikontrollen hedder Fartøjsovervågning.

Fartøjsovervågning foregår ved hjælp af satellitkommunikationsudstyr og har til formål at holde øje med, hvor fiskefartøjer befinder sig. Det betyder, at bestemte fiskefartøjer har pligt til at installere udstyr til overvågning via satellit. Det er en betingelse for, at de får lov til at drive erhvervsfiskeri.

Du har pligt til at samarbejde med fiskerikontrollen. Gør du ikke det, risikerer du at få en advarsel eller at blive meldt til politiet og få en bøde.
Installation af overvågningsudstyr
Du skal installere overvågningsudstyr, hvis:
• Dit fartøj er på 50 BRT/BT 90 og derover
• Du laster fisk eller fiskeprodukter fra et fiskefartøj i Grønlands fisketerritorium, uanset dit fiskefartøjs størrelse eller nationalitet
• Du fisker i internationale områder og i andre landes territorium

Alle udenlandske fiskefartøjer, uanset størrelse, som fisker på grønlandsk fiskeriterritorium, skal have satellitovervågningsudstyr installeret og tændt.

Det er dig som ejer, der skal betale for udstyr, installation og forbrug af det lovpligtige system til fartøjsovervågning:

Følgende fartøjsovervågningsenheder (FOE)er godkendte:
• For kystnært fiskeri skal du bruge udstyr af typen Argos, Leo, Thorium, Watch Dog eller Sirius One
• For havgående fiskeri kan du bruge Inmarsat C fra Thrane & Thrane, Leo og Sirius One

Ved fiskeri på høje breddegrader dvs. nord for 75°N kan der normalt ikke anvendes en Inmarsat-C FOE.

Når du fisker udenfor Grønlands grænser, sender overvågningssystemet automatisk dine positioner til de relevante myndigheder. Du har pligt til at kende de nærmere regler, der gælder for de enkelte lande og internationale områder.
Indberetningspligt
Når du installerer eller afinstallerer FOE, skal du indberette det til GFLK. Det gør du ved at udfylde certifikatet Satellitovervågning. Firmaet der udfører installationen kan også fremsende besked til GFLK.

Hent certifikatet Satellitovervågning

Virker FOE ikke, skal du straks give besked til GFLK. Ligger dit fartøj i havn, må du ikke sejle ud igen før FOE er repareret.

Går FOE i stykker under fiskeri, skal du sørge for at få det repareret ved første havneanløb. Du kan ikke begynde en ny fiskeritur med en defekt FOE. Du kan dog fortsætte den igangværende fisketur, hvis du dagligt og efter aftale med GFLK sender din position manuelt til GFLK.
Relaterede artikler
Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK)
Indaleeqqap Aqq. 3
Postboks 501
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 60
E-mail: gflk@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl