Selvstyret opfordrer virksomheder, myndigheder og borgere til ikke at rejse - Læs mere informationer på nun.gl

Fritidsfiskeri efter laks

Ønsker du at fiske efter laks til eget forbrug skal du have en licens og rapporterer dine fangster til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK). Har du ikke rapporteret om din fangst for det foregående år, kan du ikke få udstedt en fritidslicens.

 

  • Du skal have en licens for at kunne drive fritidsfiskeri efter laks.
  • Som dansk statsborger skal du have fast bopæl i Grønland.
  • Som udenlandsk statsborger skal du have fast bopæl i Grønland og have haft det i 2 sammenhængende år.
  • Havde du licens til fiskeri efter laks i det foregående år, skal du have fremsendt en fangstrapportering til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) inden fristen, for at kunne få udstedt en licens. Dette gælder også for 0-fangst.
  • Alle fangster skal rapporteres til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), hver gang man har røgtet sit garn eller fanget laks med krog og stand. Hvis du ikke fanger noget i løbet af sæsonen eller ikke tager på fiskeri, men har en licens skal du stadig rapporterer – den såkaldte 0-fangst rapportering.
  • Såfremt at der ikke er rapporteret senest 30 dage efter fiskeriet er afsluttet, vil du ikke få licens næste år.

 

  • Du må fiske efter laks med:
    • Fiskestang
    • Garn eller,
    • Krog
  • Du må kun bruge 1 stk. 2000 knuders garn med en maskestørrelse på mindst 140 mm.
  • Laksegarnet skal være mærket med ejerens navn. Mærket skal være i vandbestandigt materiale.
  • Laksegarnet skal, i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes regelmæssigt og så ofte, at den fangede fisks anvendelsesmuligheder, ikke forringes.

 

Du skal være opmærksom på, at der gælder en fiskeriperiode for fiskeri efter laks som skal overholdes. Fiskeriperioden meddeles af Naalakkersuisut hvert år.

 

Ønsker du at ansøge om licens til fritidsfiskeri efter laks, skal du henvende dig til din kommune. Hvis du ikke har rapporteret i det forgående år, kan du ikke få udstedt en licens til fiskeri efter laks.

Licenser udstedes til fritidsfiskeri efter laks gælder for 1 kvoteår ad gangen, og du skal derfor søge om en ny licens hvert år. Et kvoteår går fra den 1. januar til den 31. december.

Du skal dog være opmærksom på, at din licens først gælder fra den dato, som står på licensen og kun frem til kvoteårets slutning.

 

Har du haft licens i foregående år kan kommunen udstede licens til dig med det samme, hvis du har rapporteret om dit fiskeri i det foregående år. Har du ikke rapporteret kan du ikke få udstedt en licens.

Er det første gang du skal ansøge om licens til fiskeri efter laks udfylder du sammen med kommunen en ansøgning som fremsendes til Licensafdelingen i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug som sagsbehandler din ansøgning og tjekker om du opfylder betingelserne for udstedelse af licens.

Du vil herefter enten modtage en licens eller et begrundet afslag.

Sagsbehandlingen af ansøgninger tager typisk 1 uge.

 

Alle laksefangster skal rapporteres til Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK), HVER gang man har røgtet sit garn eller fanget laks med krog eller stang også selvom du ikke har fanget noget, dette gælder både for erhvervsfiskere og fritidsfiskere.

Hvis du ikke fanger noget i løbet af sæsonen eller ikke tager på fiskeri, men har en licens skal du stadig rapporterer – den såkaldte 0-fangst rapportering.

Såfremt der ikke rapporteres senest 30 dage efter fiskerisæsonen er afsluttet, vil der ikke blive givet licens i det næste år.

Klik her og rapporter din laksefangst

 

Du kan som udgangspunkt ikke klage over en myndigheds skønsudøvelse. I tilfælde af at din ansøgning bliver afvist vil du modtage en begrundelse. Hvis du mener at beslutningen bygger på et forkert grundlag eller en misforståelse kan du klage til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug som kan tage din sag op til genvurdering. Du skal sende din klage til Departementet hurtigst muligt efter du har modtaget afslag.

Din klage skal være skriftlig og du skal skrive hvorfor og hvad du klager over. Husk også at vedlægge en kopi af den afgørelse, du ønsker at klage over, da dette vil hjælpe sagsbehandlingen.

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug vil tage din klage til overvejelse og vil kontakte dig når vi har gennemgået din sag.

 

Skrevet af: Fiskeriafdelingen

Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug
Imaneq 1A, 701
Postboks 269
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
Fax: (+299) 34 63 55
E-mail: apnn@nanoq.gl
Hjemmeside: www.apnn.gl
Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.