Tilskud til kulturelle arrangementer – Generelt om og ansøgning
Der findes specifikke oplysninger for din kommune.
Der kan være mange udgifter forbundet med kulturelle arrangementer. Da kommunerne har interesse i at støtte kulturelle tiltag, kan man derfor søge kommunen om tilskud til at arrangere kulturelle arrangementer. Et kulturelt arrangement kan f.eks. være:
- Teaterforestilling
- Danseopvisning
- Festivaler af forskellige art
- Kulturnat
Tilskud til kulturelle arrangementer kan bruges til f.eks.
- Rejseudgifter
- Opholdsudgifter
- Honorar
- Leje af lokaler
Betingelser
Både enkeltpersoner såvel som foreninger, der ønsker at afholde et kulturelt arrangement, kan søge om tilskud. For at kunne få tilskud til et kulturelt arrangement:
- Skal arrangementet være åbent for alle borgere
- Må arrangementet ikke være politisk, religiøst eller have fagforeningsmæssigt indhold
Bruger I ikke hele det tilskud I har fået, skal I betale det resterende beløb tilbage til kommunen. Det betyder, at I har pligt til at oplyse, hvis der sker ændringer, som har indflydelse på tilskuddet.
Ansøgning
I kan søge om tilskud til Kulturelle arrangementer hele året rundt. Når I søger om tilskud, skal I sende:
- Skriftlig ansøgning
- Budget for arrangementet
- Beskrivelse af arrangementets målgruppe
Senest en måned før I afholder arrangementet, skal I sende ansøgningen til jeres lokale kulturforvaltning.
Det er det lokale fagudvalg i kommunen, der bestemmer om I kan få tilskud og hvor stort det eventuelt er. Kulturforvaltningen kontakter jer, når de har behandlet jeres ansøgning.