airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Der findes specifikke oplysninger for din kommune

Vælg kommune
Generelt
Erhvervsuddannelserne i Grønland er en praktisk uddannelse der retter sig mod et bestemt erhverv. Det kan f.eks. være håndværksmæssige-, kontor- eller maritime erhverv.

Det tager i gennemsnit 4 år at tage en erhvervsuddannelse. Kendetegnet ved disse uddannelser er, at de er vekseluddannelser. Det betyder, at der skiftes mellem skoleophold og praktikforløb. På skoleforløbene opnår den studerende teoretisk viden, og i praktikforløbene bruger den studerende så denne teoretiske viden praktisk på en arbejdsplads. En stor del af uddannelserne kan færdiggøres i Grønland, men der er også uddannelser der kræver skoleophold i Danmark.

Praktikperioderne kræver, at man har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver.

I Danmark
En erhvervsuddannelse i Danmark er som i Grønland en praktisk uddannelse, der retter sig mod et erhverv. Uddannelsen veksler mellem undervisning på skole og perioder i praktik, og den består normalt af et grundforløb og et hovedforløb. Du kan vælge mellem 105 uddannelser med over 300 trin eller specialer.

Du kan begynde lige efter folkeskolen eller senere. Starten på en erhvervsuddannelse i Danmark afhænger af din alder og baggrund.

Læs mere om erhvervsuddannelser i Danmark
Adgangskrav
For at kunne starte på en erhvervsuddannelse skal du have fundet en praktikplads.

Derudover kræver nogle erhvervsuddannelser, at du som minimum har et bestemt gennemsnit for nogle udvalgte fag fra folkeskolens afgangseksamen.

Du kan læse mere om erhvervsuddannelsernes adgangskrav på deres hjemmesider, eller du kan kontakte uddannelsesvejlederen på brancheskolen.

Du kan få overblik over alle erhvervsuddannelserne på uddannelsesportalen www.sunngu.gl.

Bemærk
Mangler du et par karakterer, eller bestod du ikke folkeskolens afgangsprøve, da du gik i folkeskolen, tilbyder alle Majoriaq Anerkendt ErhvervsUddannelsesintroduktion (AEU).
Ansøgning
Du skal selv finde en praktikplads, når du gerne vil starte på en erhvervsuddannelse.

Du ansøger en uddannelse ved din lokale Majoriaq, de kan også hjælpe dig hvis du har brug for anden vejledning.

Du skal være opmærksom på, at du ikke nødvendigvis bliver tildelt et kollegieværelse. Hvis du ikke automatisk modtager et kollegieværelse, skal du søge på en særskilt ansøgning ved Majoriaq.

Ansøgningsskema til uddannelse og uddannelsesstøtte kan findes på www.sunngu.gl.
De forskellige skoler
Er du interesseret i omsorg, sundhed og pædagogik:
  • Peqqissaanermik Ilinniarfik, Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk: www.pi.gl
  • Perorsaanermik Ilinniarfik, Socialpædagogisk Seminarium, Ilulissat (Socialhjælperuddannelsen): www.pi.sps.gl

Er du interesseret i kontor, handel og forretningsservice:
  • Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Qaqortoq: www.cak.gl
  • Niuernermik Ilinniarfik, Handelsskolen, Nuuk: www.ninuuk.gl

Er du interesseret i fødevarer, jordbrug og turisme:

Er du interesseret i minearbejde, byggeri og transport:

Er du interesseret i fisk-, fangererhvervet og søfart:
Til inspiration
Relaterede artikler