airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Anbringelse uden for hjemmet

Generelt

Anbringelse er, når børn eller unge bliver flyttet væk fra deres hjem. Barnet eller den unge kan blive anbragt hos en plejefamilie eller i en døgninstitution.

At anbringe et barn væk fra barnets familie er et stort indgreb, og kommunen anbringer først børn, når kommunen har vurderet, at de problemer, der er omkring barnet, ikke kan løses inden for familiens rammer.

Kommunen kan anbringe et barn både med og uden forældremyndighedsindehaverens samtykke. Sker det uden forældrenes samtykke er der tale om tvangsanbringelse.

Før barnet bliver anbragt, skal der laves en handleplan. Bliver barnet anbragt akut, skal der laves en handleplan senest 14 dage efter barnet er anbragt.

Kommunen vurderer forældrenes økonomi og bestemmer, om familien skal betale hele eller dele af anbringelsen.

Når et barn eller en ung har været anbragt væk fra sit hjem og skal hjem til sine forældre igen eller have sin egen bolig, skal Socialforvaltningen sikre den bedst tænkelige hjemgivelse og udslusning. Det sker i form af efterværn.

 

Betingelser

Kommunen kan anbringe barnet eller den unge uden for hjemmet, når der er risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider skade.

Det kan blandt andet være, når:
• Forældrene ikke giver barnet tilstrækkelig omsorg eller støtter barnets udvikling
• Barnet er udsat for vold eller seksuelt misbrug
• Barnet er kriminelt, har problemer med misbrug eller andre alvorlige sociale problemer
• Barnet har alvorlige adfærds- eller tilpasningsproblemer

Det er kommunen, der bestemmer:
• Hvor barnet skal anbringes
• Om barnet skal flyttes til et andet sted senere hen
• Hvor meget og hvordan barnet kan være sammen med sin familie

 

Tvangsanbringelse

Kommunen har pligt til at gribe ind og beskytte barnet, hvis forældrene ikke kan eller vil klare deres forældreopgave, eller ikke er i stand til at vurdere, at deres barns videre udvikling er i fare.

Det betyder, at kommunen i særlige tilfælde kan gennemtvinge undersøgelser og hjælpeforanstaltninger uden forældrenes samtykke. Det kan f.eks. være at anbringe et barn udenfor hjemmet, eller at barnet bliver undersøgt på en institution uden forældrenes samtykke.

Bisidder og handleplan
Hvis socialudvalget vurderer, at det er nødvendigt at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet uden forældrenes samtykke, skal kommunen tilbyde forældrene – eller barnet på 15 år eller derover – en bisidder og give dem mulighed for at udtale sig om de oplysninger, der ligger til grund for anbringelsen.

Det betyder, at forældremyndighedsindehaver skal se alle de dokumenter, der er relevante for beslutningen om anbringelsen. Det kan f.eks. være indberetninger, udtalelser fra daginstitutioner og undersøgelsesrapporter.

Forældremyndighedsindehaver og barnet har ret til en personlig rådgiver, der kan støtte forældrene og barnet i det videre forløb. Før barnet bliver anbragt, skal der udarbejdes en handleplan, med mindre det er en akut anbringelse.

Anbringer kommunen barnet akut, skal forældremyndighedsindehaver underrettes om det senest 24 timer efter afgørelsen.

Kommunen har pligt til at:
• Give forældremyndighedsindehaver mulighed for at udtale sig om oplysningerne i sagen
• Give børn og unge fra 10 år og op mulighed for at fortælle sin egen version af sagen
• Oplyse forældremyndighedsindehaver om retten til en personlig rådgiver (bisidder) og udarbejde en handleplan senest 14 dage efter at barnet er anbragt

Klage
Forældremyndighedsindehaver har ret til en skriftlig afgørelse med begrundelse og klagevejledning. Ønsker du at klage over kommunens afgørelse om tvangsmæssigt at fjerne dit barn, skal du klage til Det Sociale Ankenævn. Du kan også klage over en beslutning om ikke at hjemgive barnet.

Læs mere om at klage i sager vedrørende foranstaltninger

 

Under anbringelsen

Så længe et barn er anbragt, skal kommunen mindst en gang om året føre tilsyn med den institution eller den plejefamilie barnet bor hos. Det betyder, at anbringelsen genvurderes mindst en gang om året.

Når et barn er anbragt uden for hjemmet, har det ret til at bevare kontakten til og være sammen med sine forældre. Derfor skal kommunen sammen med forældrene og anbringelsesstedet arrangere samkvem mellem barn og forældre. Samkvem arrangeres primært efter barnets behov.

Er anbringelsen sket uden forældrenes samtykke, er det alene kommunen, der kan træffe beslutninger om samkvem. I sådanne tilfælde kan kommunen også vælge at overvåge samkvemmet af hensyn til barnet.

 

Hjemgivelse

Når de problemer, der har ført til at barnet er blevet anbragt uden for hjemmet, igen kan løses inden for hjemmets rammer, skal barnet hjemgives.

Inden et barn eller en ung kan hjemgives, skal plejefamilien eller døgninstitutionen vurdere om en hjemgivelse er det bedste for barnet eller den unge. Kommunen skal inddrage plejefamiliens eller døgninstitutionens vurdering i sin beslutning om hjemgivelse.

 

Efterværn efter hjemgivelse

Socialforvaltningen har pligt til at give efterværn. Formålet med efterværn er at sikre, at barnet eller den unge ikke bliver overladt til sig selv.

For at kunne starte efterværn op skal der laves en handlingsplan. Den skal beskrive barnets eller den unges situation, og hvorfor der er brug for efterværn.

Handleplanen skal sikre barnet og den unge:
• En personlig kontakt med en voksen, f.eks. en personlig rådgiver
• Et selvstændigt liv
• Et socialt liv, f.eks. gennem netværksdannelse og kontakt til slægtninge
• Mulighed for skolegang eller uddannelse
• Et sundt fritidsliv

Handleplanen skal desuden sikre læring af almindelige dagligdags gøremål, f.eks.:
• Ansøgning om bolig
• Opsparing til indbo
• Arbejdstræning
• Personlig og huslig renlighed
• Madlavning, indkøb og økonomisk husførelse

Det er vigtigt, at alle parter overholder faste aftaler i handleplanen.

 

Betaling for anbringelse

Forældre har pligt til at forsørge deres børn, uanset hvor de opholder sig. Det betyder, at kommunen kan beslutte, at du som forælder skal betale helt eller delvist for anbringelsen, hvis dit barn er blevet anbragt uden for hjemmet. Hvor meget du skal betale kommer an på, hvor mange penge du tjener.

Kommunen tager hensyn til:
• Din økonomi
• Om du er eneforsørger
• Hvor mange børn du har

Hvis der sker ændringer i dine forhold, har du pligt til at oplyse kommunen om det. Herefter vil kommunen genvurdere din sag, og eventuelt fastsætte et nyt beløb.

Klage
Du har ret til en skriftlig afgørelse med en begrundelse og en klagevejledning.

Er du ikke enig i det beløb, kommunen har bestemt du skal betale for dit barns anbringelse, har du ret til at klage til Det Sociale Ankenævn.

Læs mere om at klage i sager vedrørende foranstaltninger

 

Qeqqata Kommunia
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: qeqqata@qeqqata.gl
Website: www.qeqqata.gl
Servicecenter Atammik
Atammik B-800
3912 Maniitsoq
Telefon: (+299) 81 85 44
Fax: (+299) 81 85 96
E-mail: atako@qeqqata.gl

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 15:00
Fredag: 10:00 - 15:00
Itilleq Servicecenter
Itilleq
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 86 96 77
Fax: (+299) 86 96 97
E-mail: itilleq@qeqqata.gl

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 15:00
Fredag: 10:00 - 15:00
Kangerlussuaq Servicecenter
Servicecenter
Postbox 89
3910 Kangerlussuaq
Telefon: (+299) 84 12 77
Fax: (+299) 84 13 77
E-mail: kangerlussuaq@qeqqata.gl

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 15:00
Fredag: 10:00 - 15:00
Kangaamiut Servicecenter
Kangaamiut Kommunip Allaffia
Postboks 9
3912 Maniitsoq
Telefon : (+299) 81 94 20
Fax: (+299) 81 94 19
E-mail: kangko@qeqqata.gl

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 15:00
Fredag: 10:00 - 15:00
Maniitsoq Servicecenter
Kuuttartoq B1077
Postboks 100
3912 Maniitsoq
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: maniitsoq@qeqqata.gl

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 15:00
Fredag: 10:00 - 15:00
Napasoq Servicecenter
Napasoq Kommunip Allaffia
3912 Maniitsoq
Telefon : (+299) 81 86 44
Fax: (+299) 81 86 43
E-mail: atako@qeqqata.gl

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 15:00
Fredag: 10:00 - 15:00
Sarfannguit Servicecenter
Sarfannguit kommune kontor
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 86 95 15
Fax: (+299) 86 95 43
E-mail: sarfannguit@qeqqata.gl

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 15:00
Fredag: 10:00 - 15:00
Sisimiut Borgerservice
Makkorsip Aqq. 2
Postboks 1014
3911 Sisimiut
Telefon: (+299) 70 21 00
Fax: (+299) 70 21 77
E-mail: sisimiut@qeqqata.gl

Åbningstider
Mandag: 10:00 - 15:00
Tirsdag: 10:00 - 15:00
Onsdag: Lukket
Torsdag: 10:00 - 15:00
Fredag: 10:00 - 15:00
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdet
Imaneq 4
Postboks 260
3900 Nuuk

Telefon: (+299) 34 50 00
E-mail: iian@nanoq.gl
Hjemmeside: www.naalakkersuisut.gl