HUSK KOMMUNEPLANEN
Du skal sikre dig, at det areal, du søger om, og det formål, du vil bruge det til, stemmer overens med kommuneplanens bestemmelser for det område, du ønsker at anvende.
Kommuneplanen indeholder både overordnede rammer og detaljerede lokalplaner, som fastlægger, hvad der må bygges og hvordan arealer må bruges.
Du kan finde kommuneplanen på din kommunes planportal:
• Klik her for Avannaata Kommunias kommuneplaner
• Klik her for Qeqertalik Kommunes kommuneplaner
• Klik her for Qeqqata Kommunia kommuneplaner
• Klik her for Kommuneqarfik Sermersooqs kommuneplaner
• Klik her for Kommune Kujalleqs kommuneplaner
Er du i tvivl om, hvordan du skal forstå kommuneplanen, eller om dit projekt passer ind? Så anbefaler vi, at du kontakter din kommune for vejledning.
UDENLANDSKE ANSØGERE
Hvis du ikke har dansk indfødsret, gælder der særlige regler for at kunne få brugsret til et areal i Grønland. Dette gælder kun for udenlandske ansøgere og ikke for borgere med dansk statsborgerskab, herunder grønlandske borgere.
Krav til at opnå ansøgning om arealtildeling uden dispensation
Du kan som udenlandsk ansøger kun søge om arealtildeling, hvis du:
- har haft fast bopæl og folkeregisteradresse i Grønland i mindst 2 år, og
- har været fuldt skattepligtig til Grønland i samme periode.
Hvis du ikke opfylder kravene
Hvis du ikke opfylder kravene for at få tildelt brugsret til et areal (arealtildeling), skal du ansøge om dispensation hos Departementet for Boliger og Infrastruktur. Uden denne tilladelse kan din ansøgning om arealtildeling ikke behandles.
Hvordan søger man dispensation til at kunne søge om arealtildeling
Hvis du ikke opfylder ovenstående krav, kan du søge ved at fremsende en dispensationsansøgning til:
Departementet for Boliger og Infrastruktur
Box909@nanoq.gl
Ansøgningen skal indeholde en begrundelse og oplysninger om:
- Den forventede påvirkning af prisdannelse og udbud af fast ejendom i det berørte område
- Din motivation for erhvervelsen