CITES Liste I
Som herboende kan du i forbindelse med bohaveflytning udføre genstande fremstillet af arter fra Liste I. I de tilfælde skal du indhente følgende:
• En CITES-eksporttilladelse fra Grønland
• En CITES-importtilladelse fra det land, du flytter til
CITES Liste II og III
Hvis du flytter fra Grønland, kan du medbringe genstande fremstillet af arter fra liste II og liste III som bohave uden at have en CITES-eksporttilladelse. Bemærk, at genstandene, der medbringes i bohavet, er personlige effekter, som ikke må videresælges eller gives som gave.
Forsendelse af bohave
Ved forsendelse af bohave skal du have følgende dokumentation:
• Bopælsattest, som dokumenterer, at du har boet i Grønland i mindst 185 dage
Hvis du tager dit bohave med i din personlige bagage, skal du medbringe følgende dokumentation:
• Bopælsattest, som dokumenterer at du har boet i Grønland i mindst 185 dage
• Flytteanmeldelse, som dokumenterer, at du har flyttet adresse fra Grønland til en adresse i et andet land