Du skal stadig bruge dit NemID for at logge på selvbetjeningsløsningerne.

Om sullissivik.gl

sullissivik.gl er en fælles offentlig portal for borgerne og erhvervsvirksomheder i Grønland.
Det betyder, at alle offentlige instanser som kommuner, Selvstyret samt offentligt ejede virksomheder kan have indhold og digitale selvbetjeningsløsninger på sullissivik.gl som er målrettet til borgerne og virksomhederne i Grønland.

Portalen sullissivik.gl bliver leveret af Digitaliseringsstyrelsen som også er de tekniske ansvarlige. Myndighederne er både afsendere og ejere af deres oplysninger på sullissivik.gl og deres digitale selvbetjeningsløsninger.

sullissivik.gl kan sammenlignes med et højhus der indeholder ”lejligheder” som myndighederne lejer sig ind i, for at formidle deres indhold til borgere og virksomheder på en sikker og lettilgængelig måde.

sullissivik.gl's 2 hovedelementer
sullissivik.gl indeholder 2 hovedelementer som er:

  • De skriftlige indhold der beskriver en proces fra start til slut i forbindelse med en ansøgning/anmodning/indberetning m.m., forklaret med borgervenligt sprog
  • De digitale selvbetjeningsløsninger

Værdien for borgerne og virksomhederne der bruger sullissivik.gl
Indhold:
Myndighederne giver borgerne og virksomhederne i Grønland de informationer de har behov for. Informationer omkring deres pligter og rettigheder som de kan læse alle tider af døgnet; om de er i en bygd eller by i Grønland.

Selvbetjeningsløsninger:
På sullissivik.gl har borgerne og virksomhederne adgang til en lang række selvbetjeningsløsninger, som hjælper med at klare ærinder med det offentlige alle tider af døgnet, om de befinder sig i en bygd eller by i Grønland.

Værdien for myndighederne der har indhold og selvbetjeningsløsninger på sullissivik.gl
Ved at have indhold på sullissivik.gl der følger sullissivik.gl’s skriveregler og indholdsskabelonerne, sikrer myndighederne sig at beskrive borgerne og virksomhedernes pligter og rettigheder letforståeligt fra start til slut. På den måde sikrer myndigheden, at borgerne og virksomhederne får de oplysninger de skal have, uden at stå med flere spørgsmål.

Ved at have selvbetjeningsløsninger på sullissivik.gl sikrer myndigheden, at kunne give en digital service til borgerne eller virksomhederne alle tider af døgnet. For myndighederne betyder det, at betjening til borgere eller virksomheder bliver delvist eller helt automatiseret. Dette kan mindske fysiske henvendelser, jo flere borgere og virksomheder betjener sig selv online.

Fællesnævneren for et godt skriftligt indhold og en god digital selvbetjeningsløsning på sullissivik.gl er, at der vil være færre fysiske henvendelser til myndigheden og medarbejderne får mere tid til mere tidskrævende sagsbehandling og andre opgaver.

 

Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.