airplanebooksbriefcase business cogs cross election entertainment fish house law lockmedicalpeopleselfservices socialtax

Søgefelt, emner og kampagnefelter

På sullissivik.gl kan du finde oplysninger på flere måder.

Søgefelt
I den farvede bjælke øverst på siden er der et søgefelt. I det felt kan du skrive lige det du leder efter. Vil du f.eks. gerne søge om bopælsattest, kan du i søgefeltet blot skrive ”bopælsattest”. Så finder sullissivik.gl den vejledning, du har brug for.

Sullissivik.gl hjælper dig med at finde ud af hvad du leder efter. Skriver du f.eks. ”bo” foreslår sullissivik.gl helt automatisk søgeord, der indeholder bogstavsammensætningen ”bo” som f.eks. bopælsattest.

Er du i tvivl om hvordan et ord staves, kan du nøjes med at skrive den del af ordet du kender. Den del af ordet du ikke kender, kan du erstatte med stjerne ”*”. Så finder sullissivik.gl alle de vejledninger, der indeholder den del af ordet du skrev. Skriver du f.eks. ”bopæl*” finder sullissivik.gl alle vejledninger, der indeholder ord, der begynder med ”bopæl” som f.eks. bopælsattest.

Vælg et emne
Alle vejledninger på sullissivik.gl er opdelt i hoved- og underemner. F.eks. er ”Daginstitutioner” og ”Børnetilskud” begge underemner til hovedemnet ”Familie og børn”. Hvis du trykker på ”Vælg et emne”, vises alle hovedemnerne på sullissivik.gl. Når du klikker på et hovedemne, vises alle underemnerne herunder.

Når du har valgt et emne præsenteres du for alle dets underemner. På den måde kan du hurtigt få et overblik over hvilken information, der gemmer sig under de forskellige overskrifter.