MitID ved borgerservice
Klik på din kommune for at se om den er klar til at udstede MitID.
Senest opdateret 03-08-2023
Der findes specifikke oplysninger for din kommune.
For at få hjælp til MitID i borgerservice, skal du kunne bevise, hvem du er. Det skyldes, at der i MitID er høje krav til, at du kan dokumentere din identitet, blandt andet for at undgå identitetstyveri.
Skal du have hjælp til MitID i borgerservice, skal du gøre følgende:
- Medbringe gyldig legitimation - se mere nedenfor. Bemærk at legitimationen skal medbringes i fysisk format.
- Svare på et antal spørgsmål om dig selv, der er baseret på data fra CPR-registret. Hvis du ikke kan svare på spørgsmålene kan du medbringe et vidne, som kan bekræfte, hvem du er.
Du skal fremvise legitimation med billede eller 2 legitimationsdokumenter uden billede
Ved fremmøde i borgerservice kan du medbringe og fremvise ét af de nedenstående legitimationsdokumenter med billede:
• Kørekort udstedt i Grønland eller Danmark
• Pas med CPR-nummer udstedt i Grønland, Danmark eller på Færøerne
• Opholdstilladelse med billede og CPR-nummer udstedt af Danmark
• Udenrigsministeriets ID-kort udstedt af Danmark
Hvis du ikke har legitimation med billede på, skal du medbringe og kunne fremvise 2 af de nedenstående legitimationsdokumenter:
• Personattest udstedt i Grønland eller Danmark
• Dåbs- og fødselsattest udstedt i Grønland eller Danmark
• Bopælsattest udstedt i Grønland eller Danmark
• Opholdstilladelse med billede udstedt af Danmark
• Legitimationskort med billede udstedt af kommune i Grønland eller Danmark
• Bopælsattest udstedt på Færøerne
• Fødsels- og dåbsattest udstedt på Færøerne
• Fødsels- og navneattest udstedt på Færøerne
• Bevis for udstedelse af CPR-nummer på Færøerne
Følgende dokumenter kan ikke kombineres med hinanden, men kan benyttes sammen med ét af de ovenstående dokumenter:
• Årsopgørelse fra seneste afsluttede skatteår eller forskudsopgørelse for indeværende skatteår
• Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse der er maksimalt 3 måneder gammel
Hvis den anvendte legitimation ikke indeholder et cpr-nummer, skal du også medbringe dokumentation på dit cpr-nummer.
Bemærk:
Legitimationsdokumentet skal være gyldigt. For eksempel må passet eller kørekortet ikke være udløbet.
Der er alternative typer dokumenter der kan tages i brug som legitimation, hvis de medbringes sammen med ét dokument hvor CPR-nummeret fremgår.
Følgende dokumenter er gældende, hvis man også medbringer ét dokument hvor CPR-nummeret fremgår:
• Opholdstilladelse med billede udstedt af Danmark
• Pas uden CPR-nummer udstedt i Grønland, Danmark eller på Færøerne
• Pas udstedt af andet land end Grønland, Danmark eller Færøerne
• Nationalt identitetskort udstedt af andet land end Grønland, Danmark eller Færøerne
• Legitimationskort med billede udstedt af kommune i Grønland eller Danmark
Ét af de følgende dokumenter med CPR-nummer skal medbringes:
- Bopælsattest udstedt i Grønland eller Danmark
- Personattest udstedt i Grønland eller Danmark
- Dåbsattest udstedt i Grønland eller Danmark
- Fødselsattest udstedt i Grønland eller Danmark
- Bevis for udstedelse af CPR-nummer på Færøerne
- Årsopgørelse fra seneste afsluttede skatteår eller forskudsopgørelse for indeværende skatteår. Bemærk at årsopgørelsen eller forskudsopgørelsen kan ikke kombineres med dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse.
- Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse. Det skal være maksimalt 3 måneder gammel. Bemærk at dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse ikke kan kombineres med årsopgørelsen eller forskudsopgørelsen.
Et vidne er en person, som møder op sammen med dig i borgerservice og kan bekræfte, at du er dig.
For at være vidne skal personen være fyldt 18 år, og have haft MitID i mere end 10 dage. Vidnet skal medbringe gyldig legitimation (grønlandsk eller dansk pas eller kørekort) og sit MitID. En person kan højest være vidne for 3 personer inden for 120 dage.
MitID support i Danmark
Telefon: +45 33 98 00 10
E-mail: MitID support
Åbningstider
- Mandag til fredag kl. 04.00-16.00. (Grønlandsk tid)
- Lørdag, søndag og helligdage kl. 06.00-12.00. (Grønlandsk tid)
Bemærk:
Kontakt til den danske MitID support foregår på dansk.