Huskeliste til når du skal flytte

Det er ikke bare sådan lige at flytte. Faktisk er der en hel del ting, du skal huske.

Huskeliste
Når du flytter fra én adresse i Grønland til en anden, skal du huske:
  • at melde flytning til kommunen
  • til- og afmelde dag- og natrenovation og evt. slamtanke til kommunen
  • at afmelde el, vand og varme på din gamle adresse til Nukissiorfiit
  • at tilmelde el, vand og varme på din nye adresse til Nukissiorfiit
  • at undersøge om du kan få boligsikring på din nye adresse
  • at få en ny bopælsattest
  • at få et nyt skattekort, hvis du flytter til en ny kommune

Når du flytter til Grønland fra et andet land, skal du også huske:
  • at lave en forskudsregistrering
  • at blive fritaget for dansk skat, hvis du flytter til Grønland fra Danmark
  • at søge om tilladelse til at indføre jagtvåben, hvis du medbringer jagtvåben

Nå du flytter fra Grønland til et andet land, skal du huske:
  • at undersøge dine socialforsikrings rettigheder, din skattepligt, arbejdsmarkedet og eventuelt dine uddannelsesmuligheder i det pågældende land
  • at søge om tilladelse til at udføre jagtvåben, hvis du medbringer jagtvåben

Hvis du flytter til København kan du desuden tilmelde dig ILIK mentorordningen, for at få en nemmere start i Danmark.

Online Selvbetjening
Hvis du har NemID kan du online:

Vælg den selvbetjening i højre side du vil benytte og log in med dit NemID. Så er du i gang.

Mere information
Under relaterede artikler kan du læse mere om de enkelte ting, du skal huske når du flytter.
Borger

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Borger. For at skifte til Erhverv, tryk på 'Erhverv' i toppen af siden.