Indberet årslønsedler

Indberet årslønsedler

Dette er en vejledning til årslønsedler. Denne vejledning gælder for private virksomheder.

Årslønsedler skal laves af alle virksomheder, som har udbetalt løn til medarbejdere i det foregående år.

Ved årets afslutning skal du for hver af de ansatte, du har udbetalt løn til i løbet af det foregående år, indlevere en årslønseddel. Årslønsedlen kaldes i nogle sammenhænge ”indkomstoplysning for medarbejdere” eller blot ”A11”. 

 

For at indlevere årslønseddel skal du have en virksomhed der har udbetalt løn til medarbejdere i forgangne år og har pligt til at være oprettet i arbejdsgiverregisteret.

Du har pligt til at oplyse de ansatte om hvad løn og skat har været det forgangne år.

Du har som arbejdsgiver pligt til at føre regnskab over udbetalt A-indkomst og indeholdt A-skat. Du skal opbevare lønregnskab med tilhørende bilag skal i 5 år, regnet fra udløbet af det pågældende regnskabsår.

 

Når du indberetter korrekte årslønsedler er der ikke økonomiske omkostninger for dig.

 

Digital indberetning

Du kan indberette årslønsedler via den gule knap til selvbetjening ”Indberet årslønseddel” øverst på denne side. Vær opmærksom på, at du ikke skal indsende A10 for de digitalt indberettede årslønsedler.

Hvis du har 20 eller flere ansatte, skal du lave en digital indberetning.

Hvis du indberetter samtlige A11’ere elektronisk, kan du til enhver tid se de oplysninger du har indberettet i arbejdsgiverregisteret.

Du kan læse vejledning til hvordan du laver en digital indberetning på nedenstående link.
Klik her for at åbne ”Vejledning til lønangivelser”

Indberetning via udfyldningsblanket

Når du laver en indberetning af årslønseddel manuelt via udfyldningsblanket, skal du udfylde og aflevere

  • A11: ”Indkomstoplysninger for 20xx” 
  • A10: ”Angivelse af løn, pension m.v. for 20xx”

Klik her for at åbne A11: ”Indkomstoplysning for 20xx”
Klik her for at åbne A10: ”Angivelse af løn, pension m.v. for 20xx”

Du kan aflevere udfyldningsblanketter på følgende måder:

  • henvende dig til den lokale Skattekontor
  • sende dem til sulinal@nanoq.gl
  • sende dem pr. fax til 346577.

 



Du skal lave en årslønseddel (A11) for hver af dine ansatte, og den skal indeholde:

  • Oplysninger om hvem den ansatte er: CPR, navn og adresse.
  • Skattepligtig kommune
  • Oplysninger om din virksomhed, herunder CVR og adresse
  • Angivelse af perioden
  • A-indkomst i form af løn og indhandling
  • Indeholdt A-skat
  • A-skat af udenlandsk pension
  • Registrering af B-indkomster og frie goder
  • Pensionsoplysninger

Det anbefales, at du tager udgangspunkt i de månedsredegørelser du tidligere har indberettet når du laver årslønsedler.

Du finder en vejledning til, hvordan du udfylder hvert enkelt felt på A11 via nedenstående link. 
Klik her for at åbne ”Vejledning for udfyldelse af A 11”

Du kan læse om ny årslønseddel som er gældende via nedenstående link.
Klik her for at åbne ” Information til private arbejdsgivere om ny årslønseddel for 2018 og fremtidige år”

 


På baggrund af årslønsedlerne (A11) skal du lave en angivelse af totalsummen af løn og pension samt totalsummen for A-skatter for året.

For årslønsedler, der ikke er indberettet digitalt, skal du på A10’eren oplyse:

  • Oplysninger om din virksomhed, herunder CVR, navn og adresse
  • Branche
  • Kommune
  • Indehaver
  • Samlede A-indkomster på dine A11’ere før skattetræk
  • Samlede A-skatter indehold på dine A11’ere
  • Samlede B-indkomster på dine A11’ere
  • Arbejdsmarkedsafgift, AMA
  • Oplysninger om eventuelt forskudt regnskabsår
  • Antal vedlagte årslønsedler (A11)
  • Underskrift og dato

Du kan læse vejledningen i skattetræk i Grønland som giver et indblik i A-indkomster, B-indkomster mv. 
Klik her for at åbne ”Skattetræk i Grønland”

Bemærk:
Før du indsender oplysningerne, skal totalerne på angivelse for løn og pension for året (A10) være lig med summen i de felter der er på årslønsedlerne for de medarbejdere.

Blanketten beskriver hvilke oplysninger fra A10’eren, der skal lægges sammen for at udregne det.

 

Når du indsender årslønsedler og samlet angivelse af løn og pension for året, modtages disse af arbejdsgiverregisteret. Du modtager en automatisk besked om at din mail er modtaget, hver gang du skriver til sulinal@nanoq.gl.

I arbejdsgiverregisteret kontrolleres indledningsvist om dine oplysninger på A11’erne tilsammen giver det samme, som det du har oplyst på A10’eren. 

  • Hvis beløbene stemmer, modtager du ikke besked. 
  • Hvis beløbene ikke stemmer, modtager du besked om at rette oplysningerne. 

De indsendte oplysninger gennes til eventuelle senere kontroller.

Skattestyrelsens foretager arbejdsgiverkontrol og har også mulighed for at sammenholde de oplysninger du har givet med kontroloplysninger.

 

Ukorrekte indberetninger
Det er din pligt at årslønssedlerne og den samlede angivelse er korrekt. Arbejdsgiverregisteret afviser forkert udfyldte årslønsedler.

Finder Skattestyrelsen, at dine indberetninger er forkerte, eksempelvis at du ikke har indberettet frie gode korrekt, så får du besked på at rette oplysningerne samt en skattebøde. Skattestyrelsen kan så langt som fem år i tiden kontrollere om dine oplysninger er korrekte.

 

Årslønsedlen kan afleveres til arbejdsgiverregisteret i Skattestyrelsen fra d. 2. januar til slutningen af januar.

Hvis din virksomhed ophører, er fristen for indberetning senest 10 dage efter sidste lønudbetaling.

 

Da det er lovpligtigt for arbejdsgivere at indberette årslønsopgørelser, har du ikke mulighed for at klage over dette.

 

Skrevet af: Arbejdsgiveregisteret

Skattestyrelsen
Postboks 1605
3900 Nuuk

CVR-nummer 19785386
Telefon: 34 65 10
E-mail: tax@nanoq.gl
Hjemmeside: www.aka.gl


Grønlands Selvstyre, Skattestyrelsen
Intaleeqqap Aqqutaa nr. 1
Postboks 1604
3900 Nuuk
Tlf.: (299) 34 50 00
Fax: (299) 34 65 77

Sulinal (Arbejdsgiverregister)
A-skat, lønsedler, arbejdsgiverindberetning, faktura & rente- og gebyrnotaer, vejledning af arbejdsgivere.
Tlf.: (299) 34 60 81
E-mail: sulinal@nanoq.gl
Erhverv

Velkommen til sullissivik.gl

Du er på vej på Sullissivik Erhverv. For at skifte til Borger, tryk på 'Borger' i toppen af siden.