Nemkonto
Fra den 12. august 2023 sker alle offentlige udbetalinger via NemKonto-systemet, der er det fælles offentliges udbetalingssystem. Alle borgere i Grønland skal hver især angive en bankkonto, som deres NemKonto for at kunne modtage udbetalinger fra det offentlige.
Alle udbetalinger fra det offentlige sker via NemKonto-systemet, for eksempel:
- Overskydende skat
- Løn og pension til offentligt ansatte
- Sociale ydelser - herunder alderspension fra det offentlige
- Boligsikring
- Studiestøtte
Hvad er en NemKonto?
Kontoen som du angiver til NemKonto-systemet, er en helt almindelig bankkonto som du har i forvejen.
Denne bankkonto er fremadrettet din personlige NemKonto - altså kontoen der skal udbetales til.
Hvordan virker NemKonto-systemet?
NemKonto-systemet matcher dit CPR-nummer med din personlige NemKonto. På den måde sikres det, at det er den rigtige person, der modtager pengene.
Det er vigtigt at understrege, at de offentlige instanser ikke har adgang til din bankkonto i NemKonto-systemet. De kan kun overføre penge til din NemKonto, og de kan hverken trække penge på kontoen eller se kontobevægelser.
Hvorfor skal man have en NemKonto?
NemKonto-systemet bliver benyttet af alle offentlige instanser. Hvis du skal modtage en udbetaling fra det offentlige, skal du derfor have angivet en NemKonto.
NemKonto-systemet gør det det lettere for dig som borger at modtage udbetalinger fra det offentlige, da du ikke længere skal oplyse dit kontonummer. De offentlige instanser har kun behov for at få oplyst dit cpr-nummer for at kunne udbetale penge til dig.
Bemærk, at enhver borger er selv ansvarlig for at sikre, at de har angivet en bankkonto, der skal benyttes til NemKonto-systemet.
Du skal have en NemKonto, hvis du:
- bor i Grønland
- får udbetalinger fra offentlige myndigheder - inklusive løn og pension fra det offentlige
- er 18 år eller ældre
- er under 18 år og modtager offentlige ydelser
Hvis du er i tvivl om du allerede har anvist en bankkonto som NemKonto, er der flere måder du kan tjekke det på:
- Du kan logge på Netbank og tjekke om du har anvist en NemKonto – Bemærk, du skal logge på via en webbrowser for at kunne se det. Du kan derfor ikke benytte netbank via. en app.
- Du kan logge på nemkonto.dk og se om du har anvist en NemKonto - Bemærk, du skal logge ind med MitID
- Du kan ringe til din bank og spørge din kunderådgiver
Hvis du har MitID kan du angive en af dine bankkonti som din NemKonto via din netbank. Du skal logge på via en internetbrowser på f.eks. en computer. Det er ikke muligt at gøre det via en netbanks app.
Klik her for at hente en vejledning til at registrere din NemKonto i netbanken i GrønlandsBANKEN
Klik her for at hente en vejledning til at registrere din NemKonto i netbanken i BankNordik
HUSK at der går 5 bankdage fra du har anvist en NemKonto, til at systemet har fået koblet dine oplysninger sammen. Anvis derfor en NemKonto i god tid inden du forventer at modtage en udbetaling.Hvis du har MitID kan du logge ind på NemKonto-selvbetjeningen og indtaste den bankkonto som du ønsker som din NemKonto.
Bemærk
Vælger du denne løsning, skal du vente på et aktiveringsbrev, der sendes med almindelig post, før du kan aktivere din NemKonto.
Sådan gør du:
- Gå ind på https://www.nemkonto.dk/da (kun på dansk)
- I højre side af hjemmesiden kan du logge ind som borger:
- Du kan nu logge ind med MitID.
- Herefter kommer du til en side, hvor du kan indtaste den bankkonto du ønsker, skal være din NemKonto. Indtast dit kontonummer og tryk ”Gem”.
Det er vigtigt, at du kontrollerer kontonummeret, inden du gemmer.
NemKontosystemet kan ikke kontrollere, om det indtastede kontonummer eksisterer.
Hvis du allerede har en NemKonto, vil den fremgå her, og du kan ændre den til en anden NemKonto, hvis du ønsker det. - Husk at logge ud, når du er færdig.
- Du vil modtage et fysisk brev med en aktiveringskode.
Brevet sendes fra Danmark til din bopælsadresse, så der kan gå tid, før du modtager det. - Du aktiverer din NemKonto ved at ringe til aktiveringstelefonen på telefonnummer: 34 50 20
og indtaste koden i brevet. Du kan ringe døgnet rundt til aktiveringstelefonen. Din NemKonto er først aktiv, når du har aktiveret din NemKonto med koden.
Klik her for at hente vejledning til at aktivere din NemKonto
Hvis du har brug for hjælp til at angive en NemKonto, eller hvis du ikke har MitID kan du møde fysisk op hos en kommunal borgerservice, der kan hjælpe dig med at udfylde en attest til banken eller udstede et MitID til dig, så du kan angive en NemKonto ved en af de online muligheder der er.
Bemærk, at det er også muligt at henvende sig til en kommunal medarbejder i en bygd.
Husk at medbringe gyldig legitimation.
Du skal fremvise legitimation med billede eller 2 legitimationsdokumenter uden billede.
Ved fremmøde i borgerservice kan du medbringe og fremvise ét af de nedenstående legitimationsdokumenter med billede:
- Kørekort udstedt i Grønland eller Danmark
- Pas med CPR-nummer udstedt i Grønland, Danmark eller på Færøerne
- Opholdstilladelse med billede og CPR-nummer udstedt af Danmark
- Udenrigsministeriets ID-kort udstedt af Danmark
Hvis du ikke har legitimation med billede på, skal du medbringe og kunne fremvise 2 af de nedenstående legitimationsdokumenter:
- Personattest udstedt i Grønland eller Danmark
- Dåbs- og fødselsattest udstedt i Grønland eller Danmark
- Bopælsattest udstedt i Grønland eller Danmark
- Opholdstilladelse med billede udstedt af Danmark
- Legitimationskort med billede udstedt af kommune i Grønland eller Danmark
- Bopælsattest udstedt på Færøerne
- Fødsels- og dåbsattest udstedt på Færøerne
- Fødsels- og navneattest udstedt på Færøerne
- Bevis for udstedelse af CPR-nummer på Færøerne
Følgende dokumenter kan ikke kombineres med hinanden, men kan benyttes sammen med ét af de ovenstående dokumenter:
- Årsopgørelse fra seneste afsluttede skatteår eller forskudsopgørelse for indeværende skatteår
- Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse der er maksimalt 3 måneder gammel
Hvis den anvendte legitimation ikke indeholder et cpr-nummer, skal du også medbringe dokumentation på dit cpr-nummer.
Bemærk:
Legitimationsdokumentet skal være gyldigt. For eksempel må passet eller kørekortet ikke være udløbet.
NemKonto-support
Telefon: 34 50 20
Åbningstid: mandag – fredag kl. 10.00-14.00
Bemærk, at det er gratis at ringe til telefonnummeret